Lys og mørke - Hvidt og sort
Mørket
De største kontraster der findes er lys og mørke, hvidt og sort. Det gælder ikke bare fysisk eller bogstaveligt, men også i overført og åndelig betydning.
Mørke er et relativt begreb, og hvad der opleves som mørke afhænger af, hvor vi befinder os i udviklingen af vores bevidsthed. Derfor kan mørke for et menneske være lys, for et andet kun mørke. Et menneske vil opleve lys og farver, hvor et andet oplever det samme som mørke.
Vi oplever mørket, når energien fra omgivelserne er for svag eller kosmisk set langt under jeg'ets energi. Ligesom ved al anden sansning er det vores perspektiv, der gør sig gældende.
Hvis en lyskilde fysisk er langt fra os, vil dens lys være så svagt, at vi ikke kan se det, og den vil opleves som mørke. De galakser, der findes spredt i det gigantiske verdensrum, kan vi kun se gennem teleskoper, fordi de er uden for vores kosmiske sansehorisont, hvor vi kan opleve lyset detaljeret.
Fysisk mørke oplever vi som sort. Stoffet eller materien i mikrokosmos er, kosmisk set, så langt borte fra jeg'ets udsigtspunkt, at vi ikke kan opleve det detaljeret. Er materien sort, betyder det, at dens energi ligger uden for og under vores kosmiske sansehorisonts nærområde.
Lyset
I mange religioner er lyset noget af det første som nævnes, det gælder også i Bibelens skabelsesberetning. Lyset findes både som et åndeligt og et fysisk udtryk.
Når lyset strømmer fra Solen, en stjerne eller en lampe, kan vi se, at det består af lysstråler. Strålerne har en bølgestruktur, der består af elektriske og magnetiske felter, og derfor kaldes de også elektromagnetiske bølger. Set på en anden måde består lyset af små lyspartikler. Lyset har altså en dobbeltnatur, idet det består af både bølger og partikler (fotoner). Fotonen er den mindste del af lyset og har en evig livstid. Det betyder, at en lyspartikel eksisterer, indtil den absorberes af et andet materiale og omdannes til en anden energi, men den kan også opstå igen, f.eks ved afbrænding af organisk materiale.
Hvidt lys kan opleves på to principielt forskellige måder, som normalt hvidt og ekstremt hvidt. Normalt hvidt opleves, når alle spektrets farver er additivt blandet (som malerfarver), mens ekstremt hvidt opleves, når farvet lys har stor intensitet.
Lysets kræfter
Et af de største åndelige lys, der har været her på Jorden, er Jesus. Da han havde kosmisk bevidsthed eller gudsbevidsthed, var han selvfølgelig selv bevidst om dette og kunne derfor sige: ”Jeg er verdens lys, den, som følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys”. (Johs. 8:12). Når vi ser på verden i dag, så skinner dette lys ikke mere så klart, fordi det igennem tiderne er blevet misforstået, misfarvet og formørket af egoisme fra ufærdige menneskers forestillinger og tro. Der må derfor komme en fornyelse af dette lys.
Lysets kræfter er de største af alle energier, og de arbejder i det godes tjeneste. Lyset bliver efterhånden mere udbredt her på Jorden, og det vil skinne stadig mere i Jordens aura. Lysets kræfter er det samme som positive og kærlige tanker og handlinger, og som mennesker er vi ved, eller har vi gået igennem ”indvielsens mørke”.
Kærligheden
Det største lys er kærligheden. Vi kan kun opleve det virkelige lys gennem kærligheden. Men der findes to slags kærlighed: Forelskelsens kærlighed og næstekærligheden. Forelskelsens kærlighed er i grunden egoistisk, og når den ikke gengældes, forvandles den let til mentalt mørke. Den virkelige kærlighed, er næstekærligheden, og al vores livsoplevelse bliver påvirket og farvet af, hvor meget vi lever i harmoni med kærligheden. Efterhånden som vi bliver mere sande og ærlige, positive og kærlige og undgår at gøre ondt, vil vi få en lysere og lettere bevidsthed, og livets farver bliver klarere og mere strålende.
Farverne hvid og sort
Sprogligt er hvid opstået af begrebet 'lys': Leukos (græsk), candidatus, albus (latin), candra (sanskrit). Det kan forstås som en fuldkommen forening af alle lysspektrets farver. Hvidt er noget absolut. Den hvide farve symboliserer renhed, kyskhed og jomfruelighed, engle, lys og glæde, godhed, velsignelse og neutralitet og fred. Det er symbolet på det endnu upåvirkede, det endelige mål for lutrede mennesker, visdommens, nådens, troens og opstandelsens farve.
Sort står for magt og indadvendthed. Det er nattens og mørkets farve, hemmelighedsfuld og signalerer noget magisk og okkult. I vores kultur symboliserer det sorg og død. Sort er symbolet på det absolutte, urkaos, for tilintetgørelse og død.
Hvidt og sort er identisk med alle farverne set i et bestemt perspektiv, ingen sort eller hvid farve kan eksistere uden at være en kombination af alle de andre farver tilsammen. Den sorte og hvide farve udgør således i virkeligheden det samme. Når de for sanserne forekommer som to diametrale modsætninger, skyldes det vores perspektiv.
Vinterens farver er hvid og sort. Stjernetegnet Stenbukkens farve er grøn.
Læs om de andre farver
Farverne
Farven rød
28. januar 2020
Rød forbindes med blodet, hjertet og ilden — men også med krig og vrede. Om styrke, vitalitet og revolutionens farve.
Farverne
Farven karmoisinrød
31. januar 2020
Skorpionens farve er dyb mørkerød med et skær af blåt. Om karmin, cochenillelusen og en farvning så gammel som ægypterne.
Farverne
Farven orange
31. januar 2020
Orange er solens og Løvens farve. Om nærvær, legende spontanitet — og appelsinen, der gav farven dens navn.
Farverne
Farven gul
30. januar 2020
Gul er objektivitetens og den ikke-bindende visdoms farve. Om komplementærfarver, harmoniske farvepar og helgeners gyldne glorie.
Farverne
Farven grøn
31. januar 2020
Grøn er jordens farve og naturens vugge. Om skovenes magnetiske liv, urfarverne og ordet, der er beslægtet med gro.
Farverne
Farven turkis
31. januar 2020
Turkis ligger mellem grøn og blå. Om ædelstenen, der i årtusinder bragte lykke — fra egyptiske grave til aztekernes masker.
Farverne
Farven blå
31. januar 2020
Skyttens farve er den kraftige, varme urblå. Om ultramarin af lapis lazuli, kinesisk porcelæn og safirens lysstyrke.
Farverne
Farven indigo
31. januar 2020
Indigo er midnatshimlens farve. Om afstand, luftig velvære — og hvorfor cowboybukser altid har været farvet indigo.
Farverne
Farven violet
31. januar 2020
Violet vibrerer højest af de farver, vi kan skelne. Om den syvende stråle, transformationens møje og royal purple.
Farverne
Farven lavendel
3. februar 2020
Lavendelblå blander rosa og lys blå. Om planten, man vaskede sig med, og farvebetegnelsen, der først opstod i 1705.
Farverne
Åndelige farver
3. februar 2020
Gennem det violette bånd glider den mørke purpurfarvede klode. En gammel tekst om farvernes kredsløb mod de syv.
Farverne
De fire elementer og deres farver
3. februar 2020
Jord, vand, luft og ild. Om Empedokles' verdensbillede, kærlighed og had som kræfter — og elementernes farver.
Farverne
De syv stråler
3. februar 2020
Alle former er dannet af syv fundamentale energier. Hver stråle har sin egen vibration, farve, kvalitet og tone.
Farverne
Devaer og farver
3. februar 2020
Deva betyder den strålende. Om engleriget, der leder og beliver kosmos — fra de højeste ærkeengle til de laveste elementaler.
Farverne
Farveblandinger
3. februar 2020
Farver kan brydes af lys eller blandes af pigment. Om kulør, valør og lysstyrke — forklaret som toner i musik.
Farverne
Farver og planeter
3. februar 2020
Energierne pulserer som et åndedrag gennem solsystemet. Om planeternes farver, nedarvet karma og sjælens redskaber.
Farverne
Farvernes magi
3. februar 2020
Farverne er en del af universets naturlige energi. Om lyset fra solen og vekselvirkningen med vore egne energier.
Farverne
Komplementærfarver
3. februar 2020
Rød og grøn, blå og orange, gul og violet. Om farvepar, der forstærker hinanden — og om øjet, der bliver træt.
Farverne
Lyset og mørket
30. januar 2020
Lyset er usynligt, indtil det møder stof. Om mørket som rum, og hvorfor lys og mørke er ligeværdige.
Farverne
Modsætninger
3. februar 2020
Hver farve har sin modsætning, som gør den mere hel. Om lys og mørke i par — og om polariserede personligheder.