Lys og mørke - Hvidt og sort

Mørket

De største kontraster der findes er lys og mørke, hvidt og sort. Det gælder ikke bare fysisk eller bogstaveligt, men også i overført og åndelig betydning.

Mørke er et relativt begreb, og hvad der opleves som mørke afhænger af, hvor vi befinder os i udviklingen af vores bevidsthed. Derfor kan mørke for et menneske være lys, for et andet kun mørke. Et menneske vil opleve lys og farver, hvor et andet oplever det samme som mørke.

Vi oplever mørket, når energien fra omgivelserne er for svag eller kosmisk set langt under jeg'ets energi. Ligesom ved al anden sansning er det vores perspektiv, der gør sig gældende.

Hvis en lyskilde fysisk er langt fra os, vil dens lys være så svagt, at vi ikke kan se det, og den vil opleves som mørke. De galakser, der findes spredt i det gigantiske verdensrum, kan vi kun se gennem teleskoper, fordi de er uden for vores kosmiske sansehorisont, hvor vi kan opleve lyset detaljeret.

Fysisk mørke oplever vi som sort. Stoffet eller materien i mikrokosmos er, kosmisk set, så langt borte fra jeg'ets udsigtspunkt, at vi ikke kan opleve det detaljeret. Er materien sort, betyder det, at dens energi ligger uden for og under vores kosmiske sansehorisonts nærområde.

Lyset

I mange religioner er lyset noget af det første som nævnes, det gælder også i Bibelens skabelsesberetning. Lyset findes både som et åndeligt og et fysisk udtryk.

Når lyset strømmer fra Solen, en stjerne eller en lampe, kan vi se, at det består af lysstråler. Strålerne har en bølgestruktur, der består af elektriske og magnetiske felter, og derfor kaldes de også elektromagnetiske bølger. Set på en anden måde består lyset af små lyspartikler. Lyset har altså en dobbeltnatur, idet det består af både bølger og partikler (fotoner). Fotonen er den mindste del af lyset og har en evig livstid. Det betyder, at en lyspartikel eksisterer, indtil den absorberes af et andet materiale og omdannes til en anden energi, men den kan også opstå igen, f.eks ved afbrænding af organisk materiale.

Hvidt lys kan opleves på to principielt forskellige måder, som normalt hvidt og ekstremt hvidt. Normalt hvidt opleves, når alle spektrets farver er additivt blandet (som malerfarver), mens ekstremt hvidt opleves, når farvet lys har stor intensitet.

Lysets kræfter

Et af de største åndelige lys, der har været her på Jorden, er Jesus. Da han havde kosmisk bevidsthed eller gudsbevidsthed, var han selvfølgelig selv bevidst om dette og kunne derfor sige: ”Jeg er verdens lys, den, som følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys”. (Johs. 8:12). Når vi ser på verden i dag, så skinner dette lys ikke mere så klart, fordi det igennem tiderne er blevet misforstået, misfarvet og formørket af egoisme fra ufærdige menneskers forestillinger og tro. Der må derfor komme en fornyelse af dette lys.

Lysets kræfter er de største af alle energier, og de arbejder i det godes tjeneste. Lyset bliver efterhånden mere udbredt her på Jorden, og det vil skinne stadig mere i Jordens aura. Lysets kræfter er det samme som positive og kærlige tanker og handlinger, og som mennesker er vi ved, eller har vi gået igennem ”indvielsens mørke”.

Kærligheden

Det største lys er kærligheden. Vi kan kun opleve det virkelige lys gennem kærligheden. Men der findes to slags kærlighed: Forelskelsens kærlighed og næstekærligheden. Forelskelsens kærlighed er i grunden egoistisk, og når den ikke gengældes, forvandles den let til mentalt mørke. Den virkelige kærlighed, er næstekærligheden, og al vores livsoplevelse bliver påvirket og farvet af, hvor meget vi lever i harmoni med kærligheden. Efterhånden som vi bliver mere sande og ærlige, positive og kærlige og undgår at gøre ondt, vil vi få en lysere og lettere bevidsthed, og livets farver bliver klarere og mere strålende.

Farverne hvid og sort

Sprogligt er hvid opstået af begrebet 'lys': Leukos (græsk), candidatus, albus (latin), candra (sanskrit). Det kan forstås som en fuldkommen forening af alle lysspektrets farver. Hvidt er noget absolut. Den hvide farve symboliserer renhed, kyskhed og jomfruelighed, engle, lys og glæde, godhed, velsignelse og neutralitet og fred. Det er symbolet på det endnu upåvirkede, det endelige mål for lutrede mennesker, visdommens, nådens, troens og opstandelsens farve.

Sort står for magt og indadvendthed. Det er nattens og mørkets farve, hemmelighedsfuld og signalerer noget magisk og okkult. I vores kultur symboliserer det sorg og død. Sort er symbolet på det absolutte, urkaos, for tilintetgørelse og død.

Hvidt og sort er identisk med alle farverne set i et bestemt perspektiv, ingen sort eller hvid farve kan eksistere uden at være en kombination af alle de andre farver tilsammen. Den sorte og hvide farve udgør således i virkeligheden det samme. Når de for sanserne forekommer som to diametrale modsætninger, skyldes det vores perspektiv.

Vinterens farver er hvid og sort. Stjernetegnet Stenbukkens farve er grøn.

Læs om de andre farver

Farverne

Farven rød

28. januar 2020

Rød forbindes med blodet, hjertet og ilden — men også med krig og vrede. Om styrke, vitalitet og revolutionens farve.

Farverne

Farven karmoisinrød

31. januar 2020

Skorpionens farve er dyb mørkerød med et skær af blåt. Om karmin, cochenillelusen og en farvning så gammel som ægypterne.

Farverne

Farven orange

31. januar 2020

Orange er solens og Løvens farve. Om nærvær, legende spontanitet — og appelsinen, der gav farven dens navn.

Farverne

Farven gul

30. januar 2020

Gul er objektivitetens og den ikke-bindende visdoms farve. Om komplementærfarver, harmoniske farvepar og helgeners gyldne glorie.

Farverne

Farven grøn

31. januar 2020

Grøn er jordens farve og naturens vugge. Om skovenes magnetiske liv, urfarverne og ordet, der er beslægtet med gro.

Farverne

Farven turkis

31. januar 2020

Turkis ligger mellem grøn og blå. Om ædelstenen, der i årtusinder bragte lykke — fra egyptiske grave til aztekernes masker.

Farverne

Farven blå

31. januar 2020

Skyttens farve er den kraftige, varme urblå. Om ultramarin af lapis lazuli, kinesisk porcelæn og safirens lysstyrke.

Farverne

Farven indigo

31. januar 2020

Indigo er midnatshimlens farve. Om afstand, luftig velvære — og hvorfor cowboybukser altid har været farvet indigo.

Farverne

Farven violet

31. januar 2020

Violet vibrerer højest af de farver, vi kan skelne. Om den syvende stråle, transformationens møje og royal purple.

Farverne

Farven lavendel

3. februar 2020

Lavendelblå blander rosa og lys blå. Om planten, man vaskede sig med, og farvebetegnelsen, der først opstod i 1705.

Farverne

Åndelige farver

3. februar 2020

Gennem det violette bånd glider den mørke purpurfarvede klode. En gammel tekst om farvernes kredsløb mod de syv.

Farverne

De fire elementer og deres farver

3. februar 2020

Jord, vand, luft og ild. Om Empedokles' verdensbillede, kærlighed og had som kræfter — og elementernes farver.

Farverne

De syv stråler

3. februar 2020

Alle former er dannet af syv fundamentale energier. Hver stråle har sin egen vibration, farve, kvalitet og tone.

Farverne

Devaer og farver

3. februar 2020

Deva betyder den strålende. Om engleriget, der leder og beliver kosmos — fra de højeste ærkeengle til de laveste elementaler.

Farverne

Farveblandinger

3. februar 2020

Farver kan brydes af lys eller blandes af pigment. Om kulør, valør og lysstyrke — forklaret som toner i musik.

Farverne

Farver og planeter

3. februar 2020

Energierne pulserer som et åndedrag gennem solsystemet. Om planeternes farver, nedarvet karma og sjælens redskaber.

Farverne

Farvernes magi

3. februar 2020

Farverne er en del af universets naturlige energi. Om lyset fra solen og vekselvirkningen med vore egne energier.

Farverne

Komplementærfarver

3. februar 2020

Rød og grøn, blå og orange, gul og violet. Om farvepar, der forstærker hinanden — og om øjet, der bliver træt.

Farverne

Lyset og mørket

30. januar 2020

Lyset er usynligt, indtil det møder stof. Om mørket som rum, og hvorfor lys og mørke er ligeværdige.

Farverne

Modsætninger

3. februar 2020

Hver farve har sin modsætning, som gør den mere hel. Om lys og mørke i par — og om polariserede personligheder.