Komplementærfarver, harmoniske farvepar og modsætninger

Komplementærfarverne er farvecirklens modsatrettede farver:

Gul er komplementærfarve til violet, 
blå er komplementærfarve til orange og 
grøn er komplementærfarve til rød.

Komplementærfarver kaldes også harmoniske farvepar. De kræver hinanden for at opnå helhed på samme måde, som når øjet selv skaber det komplementære efterbillede. Komplementærfarverne fuldstændiggør hinanden.

Komplementærfarver har en dobbelt ejendommelighed, at de ved at veksle hurtigt i det rigtige forhold tilsammen giver neutralt gråt eller hvidt. Disse farver svækkes ikke, når de ses i langsom bevægelse, men forstærker tværtimod hinandens indtryk. Sådanne stærkt forskellige farver er kontraster og hinandens modsætninger.

Hvis man stirrer vedholdende på et stærkt farvet felt og drejer blikket til en rolig hvid flade følger et såkaldt efterbillede med. Dette billede svarer nogenlunde til den betragtede farves komplementærfarve.

- Hvis man blander farver ved hjælp af farvet lys, ophæver farverne hinanden og bliver til hvidt.
- Hvis man blander farver rent kemisk som farvepigmenter, ophæver komplementærfarver hinanden og bliver til sort.

Vores øjne søger balance og harmoni ved at skabe den komplementære farve. Princippet om totalitet og helhed eksisterer også på sjælsplan! En farve og dens komplementærfarve er både en modsætning og en helhed. Sådan er det også med vores sind.

For at blive hele mennesker må vi lære at integrere og bevidst forholde os til alle modsætningerne i vores personlighed. Farver er et meget kraftigt redskab til dette arbejde, og en god begyndelse vil være at arbejde med farvet lys og komplementærfarver.

Til enhver farve findes en komplementærfarve på samme måde som enhver facet af vores personlighed har en komplementær kvalitet. Identificerer vi os med én bestemt kvalitet i vores personlighed, kan vi være sikre på, at der èt eller andet sted i vores psyke ligger en komplementær kvalitet skjult, måske fornægtet.

Denne disharmoni vil afspejle sig i vores liv på en eller anden måde, i det indre eller det ydre – eller på begge. Men anerkendelse af de skjulte sider gennem fokuseret opmærksomhed sætter os i stand til at se begge sider af vores personlighed som en samlet enhed.

Hvis det ene eksisterer, så gør det andet også! Vejen til enhed er at forene modsætningerne ved først at se dem i øjnene og siden acceptere dem begge, på godt og ondt. Vi har allerede denne evne i os. Ser vi på en bestemt farve et stykke tid, for derefter at lukke øjnene eller se på en hvid væg, vil komplementærfarven dukke op for vores øjne. Hjernen søger at neutralisere farven ved selv at producere farvens modpol og opnå harmoni og enhed. Ser vi en farve, ser vi således også dens modpol – dens komplementærfarve.

Farven for Tvillingernes tegn er gul

Gul er solens farve, og derfor er gul naturens signal til os om at være vågne og aktive. Solens gule farve står også for oplysning både konkret fysisk og i overført, åndelig forstand. Solen oplyser fysisk landskab og bygninger. Vores humør bliver ”lyst” i solgule omgivelser. Videnskabelige undersøgelser tyder på, at nogle gule toner faktisk kan fremme en stærk følelse af glæde. Solens lys er desuden grundlaget for alt liv på jorden. Den sørger for døgnrytmen og årstidernes skiften. Det er derfor ikke underligt, at gul også er visdommens og bevidsthedens farve i østens farvefilosofier.

Farven gul opstår nærmest sollyset ligesom blå opstår nærmest mørket. De er de to eneste helt rene og usammensatte farver og således grundfarver, hvoraf alle andre farver opstår.

Gul er varm, stråler og lyser op. I sin højeste renhed fører gul altid det lyses natur med sig. Gul betyder optimisme og charme. Den gør en glad, munter og har en blid tiltrækkende egenskab.

Gul er lykke og håb om befrielse. Gul viser fremad og står for fremtid og forandring og for sund fornuft. Gul står for det mentale og for højere mental vækst. Gult stimulerer åndeligt og fremmer samtale. Med sin varme lyshed giver gult indtryk af lethed og virker befriende og opmuntrende.

Gul er en maskulin farve, og gul fjerner tryghed og øger behovet for et anker, fordi den som regel fjerner noget, og løfter det væk. Gul øger evnen til at være kritisk og nå frem til en bedømmelse. Den skaber frigørelse fra det solide og faste.

Gul kan også anvendes i forbindelse med kalkoptagelsen i kroppen. Kalk samler sig i leddene på grund af manglende evne til at give slip, og folk over 40 år kunne med fordel anvende gult.

Det centrale tema for gul er objektivitet og ikke-binding. Når vi ikke kan frigøre os fra andre menneskers aktiviteter, når vi ikke tænker selvstændigt og bliver bundet til en ide, som vi burde give slip på, kan vi overveje at bruge gul.

At blive et med den gule stråle er at forstå materiens uvirkelighed og sjælens evighed.
Det er den sande mening med visdom. Helgeners glorie er gylden gul.

Læs om de andre farver

Farverne

Farven rød

28. januar 2020

Rød forbindes med blodet, hjertet og ilden — men også med krig og vrede. Om styrke, vitalitet og revolutionens farve.

Farverne

Farven karmoisinrød

31. januar 2020

Skorpionens farve er dyb mørkerød med et skær af blåt. Om karmin, cochenillelusen og en farvning så gammel som ægypterne.

Farverne

Farven orange

31. januar 2020

Orange er solens og Løvens farve. Om nærvær, legende spontanitet — og appelsinen, der gav farven dens navn.

Farverne

Farven grøn

31. januar 2020

Grøn er jordens farve og naturens vugge. Om skovenes magnetiske liv, urfarverne og ordet, der er beslægtet med gro.

Farverne

Farven turkis

31. januar 2020

Turkis ligger mellem grøn og blå. Om ædelstenen, der i årtusinder bragte lykke — fra egyptiske grave til aztekernes masker.

Farverne

Farven blå

31. januar 2020

Skyttens farve er den kraftige, varme urblå. Om ultramarin af lapis lazuli, kinesisk porcelæn og safirens lysstyrke.

Farverne

Farven indigo

31. januar 2020

Indigo er midnatshimlens farve. Om afstand, luftig velvære — og hvorfor cowboybukser altid har været farvet indigo.

Farverne

Farven violet

31. januar 2020

Violet vibrerer højest af de farver, vi kan skelne. Om den syvende stråle, transformationens møje og royal purple.

Farverne

Farven lavendel

3. februar 2020

Lavendelblå blander rosa og lys blå. Om planten, man vaskede sig med, og farvebetegnelsen, der først opstod i 1705.

Farverne

Hvidt og sort

31. januar 2020

Mørke er et relativt begreb. Hvad ét menneske oplever som lys, kan et andet opleve som mørke — bevidstheden afgør det.

Farverne

Åndelige farver

3. februar 2020

Gennem det violette bånd glider den mørke purpurfarvede klode. En gammel tekst om farvernes kredsløb mod de syv.

Farverne

De fire elementer og deres farver

3. februar 2020

Jord, vand, luft og ild. Om Empedokles' verdensbillede, kærlighed og had som kræfter — og elementernes farver.

Farverne

De syv stråler

3. februar 2020

Alle former er dannet af syv fundamentale energier. Hver stråle har sin egen vibration, farve, kvalitet og tone.

Farverne

Devaer og farver

3. februar 2020

Deva betyder den strålende. Om engleriget, der leder og beliver kosmos — fra de højeste ærkeengle til de laveste elementaler.

Farverne

Farveblandinger

3. februar 2020

Farver kan brydes af lys eller blandes af pigment. Om kulør, valør og lysstyrke — forklaret som toner i musik.

Farverne

Farver og planeter

3. februar 2020

Energierne pulserer som et åndedrag gennem solsystemet. Om planeternes farver, nedarvet karma og sjælens redskaber.

Farverne

Farvernes magi

3. februar 2020

Farverne er en del af universets naturlige energi. Om lyset fra solen og vekselvirkningen med vore egne energier.

Farverne

Komplementærfarver

3. februar 2020

Rød og grøn, blå og orange, gul og violet. Om farvepar, der forstærker hinanden — og om øjet, der bliver træt.

Farverne

Lyset og mørket

30. januar 2020

Lyset er usynligt, indtil det møder stof. Om mørket som rum, og hvorfor lys og mørke er ligeværdige.

Farverne

Modsætninger

3. februar 2020

Hver farve har sin modsætning, som gør den mere hel. Om lys og mørke i par — og om polariserede personligheder.