Lyset og mørket

af Anne Sommer | 30. januar 2020 | Farverne

Mellem lys og mørke

Mørket er fravær af lys, og man kan ikke iagttage en lysstråle med mindre, der er mørke omkring den.

Lyset og mørket er ligeværdige, for vi kan ikke tale om lyset uden også at tale om mørket. Lys er partikler af stof, men vi kan kun se lyset, når det rammer noget. Selvom solens lys er overalt i det mørke himmelrum, ser vi det først, når det rammer andre planeter. Betragter vi ”den blå planet” fra verdensrummet, er det jorden, vi ser, ikke lyset. Lyset er usynligt, og det bliver først synligt, når det møder stof, som månen og jorden, hånden eller landskabet.

Vi taler om solens stråler, men det lys vi ser, er i virkeligheden lysende stof. Vi ser mørket i skyggerne, og vi ser mørket i det tomme rum. Mørket er rum, der rummer det usynlige lys. Vi forbinder lys med stof og mørke med rum. Om natten tager universets rum over.

Når lyset om morgenen rammer jorden, og det mørke himmelrum bliver til den blå himmel, bliver verden stoflig. Vi kan ikke opleve rummet uden stoffet eller stoffet uden rummet. I vores virkelighed er stof og rum uadskillelige. Lys og mørk danner et grundlæggende modsætningspar. En del af jordens atmosfære består af aske og kulpartikler, og i dette lag møder lyset – mørket, og farverne fødes. Farverne skabes, som børn i skyggen mellem lyset og mørket.

Kontraster

Menneskets øje afkoder verden ved hjælp af kontraster, og den vigtigste kontrast er forskellen imellem lys og mørke. Øjets evne til at skelne imellem forskellige grader af lys og mørke er forudsætningen for, at mennesket kan se former, rum og bevægelse. Uden nogen forskel imellem lys og skygge ville man ikke kunne se rundingen på en blomst, men kun den todimensionelle cirkel.

Øjets modtagerceller er strukturerede, så de kan opfatte omverdenen igennem tre modsætningspar: Sort/hvid, grøn/rød og gul/blå.

Det giver forklaringen på de såkaldte efterbilleder. Kigger man intenst på en gul blomst på en hvid baggrund for derefter at lukke øjnene, vil silhuetten af den gule blomst komme frem på nethinden, som blå. Er blomsten rød, vil silhuetten være grøn.

Synsevnen kan først og fremmest beskrives som evnen til at skelne lys fra mørke. Farvesyn er evnen til at skelne mellem forskellige kulører.

Tyrens farve er dybblå

Dybblå er den blå farve nattehimlen har, når ingen stjerner ses.

Blå er farven på havet og himlen, og farven tillægges en ophøjet og forfinet værdi. Vi taler om det blå stempel, Den blå Bog, blåt blod, Blå Logos. Blå er kongernes farve, Royal Blue. Blå har altid været åndens farve, symbolet for fordybelse og bøn.

Blå står for intuition, og nøgleordene er ro, afslapning, frihed, åbenhed, pålidelighed og åndelighed. Det er en kølig og feminin energi.

Den blå farve symboliserer tænkning på forskellig måde, og den er det positive aspekt af den højeste bevidsthed. Blåt er åndeligt stimulerende og hjælper med til at betragte tilværelsens dybere aspekter. Blåt giver ren indre stabilitet og stimulering.

Øjet fortaber sig i blåt, en ubeskrivelig virkning, og i sin højeste renhed føler man et øjeblik af intet. Blåt giver en følelse af ro og ynde, men samtidig kan man også føle modsætning ved en begyndende, ansporende inspiration til noget nyt.

Struben og halsen er klar blå, og når vor tale er ren, er den sølvblå, som små sølvklokker. Er aktiviteten svækket i halschakraet, kan den styrkes ved at bære et klart blåt halstørklæde, bestråle med blåt lys eller bære blå sten.

3. februar 2020

Hver farve har sin modsætning, som gør den mere hel. Om lys og mørke i par — og om polariserede personligheder.