Sindets vej

Mennesket er mæt af at stå alene og vender sig, takket være indstrømningen af sjælslys, mod samvittighedens vej.

Sjælens lys strømmer ind og oplyser personlighedens tanker. Kærligheden strømmer ind i menneskets hjerter. Samvittigheden, som er det første tegn på sjælskontakt, tilskynder mennesket til at kontrollere og styre livet, så det handler rigtigt. Personligheden betræder lysets vej, når den har erfaret, at det ikke var lykken at være en stærk personlighed, som står helt alene.

Herkules viser os vejen ud af personlighedens fængsel. En vej vi ikke kan gå, før vi selv vælger det. Ingen kan tvinge os til det. Trangen skal komme indefra, og motivet skal være at blive uselvisk og sjælsbevidst. Herkules møder i Herkules 12 arbejder de udfordringer, personligheden skal klare for at blive uselvisk, og Buddha giver os i sine Fire Ædle Sandheder sandheden om, hvad det vil sige at leve med sin bevidsthed fanget i det fysiske, det emotionelle og det mentale legeme, i den egoistiske personlighed. Han udtrykker hvordan situationen er for bevidstheden (sjælen) så længe den er fanget i krop, følelser og tanker, og han angiver de metoder, man skal bruge til at befri bevidstheden fra det, han kalder Livets hjul, og som nogen i dag kalder ’Hamsterhjulet’, fordi vi bliver ved at løbe rundt i det og ikke kan finde ud af at komme ud af det.

Buddha konstaterer, at alt er lidelse, så længe vi løber rundt i hamsterhjulet. Dernæst siger han, at lidelsens oprindelse er vores begær efter materialistiske ting og overfladiske fornøjelser etc. Hvis vi vil ud af hamsterhjulet skal lidelsen høre op ved at vi forvandler vores begær til higen efter indsigt og give slip på det. Dette kan lade sig gøre, hvis vi følger Den ottefoldige vej, som er

At erkende at de fire ædle sandheder er sande.
At have den rette hensigt med, og lytte til vores samvittighed i alt, hvad vi gør.
At tale ud fra denne erkendelse og samvittigheden.
At handle i overensstemmelse med samvittigheden.
At leve i overensstemmelse med samvittigheden og gøre det, der er til gavn for flere, og ikke kun en selv.
At stræbe efter altid at gøre det rigtige, det der gavner flest levende væsner.
At være opmærksom på, at alt er forgængeligt – også mennesket.
At identificere sig med en tilstand, hvor ’jeg’ ikke længere dominerer, men er blevet til ’vi’.