Sjæl og personlighed

Personligheden er en spejling af sjælen

I denne tid er der rigtig mange mennesker, der arbejder på at udtrykke deres personlighed. Det er vigtigt at spille en rolle og at blive set og anerkendt. De utallige tv-programmer, hvor personer opnår de opreklamerede femten minutters berømmelse, er et svar på dette behov. Rigtig mange oplever altså at blive ’berømte’, men også at det ikke giver en varig glæde og ikke fører til lykken. De fleste glider hurtigt ud i glemslen.

Når et menneske, efter utallige inkarnationer, hvor det har været styret af følelser, tanker og krop, omsider får dannet en personlighed, bliver det så stolt og glad, at det nødvendigvis må vise alverden, hvor stort og stærkt og indflydelsesrigt dette mesterværk er.

Menneskets nyskabte personlighed er egoistisk og føler sig som konge. Er herre i sit eget hus og ønsker ingen indblanding. Dette stadium i udviklingen kan beskrives som ’jeg alene vide’, ’se mig’, ’hør mig’ ’jeg ved alt’. Det er et meget vigtigt punkt i menneskets udvikling, men også farligt, især når så mange, som det i øjeblikket er tilfældet, når det på samme tid. Men det er også en mulighed, og hvis alle disse personligheder erkender, at de er sjæle, der skal lyse for sig selv og andre og ydmygt tjene, kan vi hurtigere skabe en bedre verden.

Personligheden er dannet omkring et lille frø, en stråle, der er udsendt fra sjælen i sit eget totalt uselviske og uegoistiske rige til de fjerne egne i tankernes, følelsernes og kroppens rige. Krishna udtrykte dette faktum på følgende måde: Selv om jeg gennemtrænger universet med en del af mig selv, forbliver jeg. Krishna talte som sjælen på sit eget plan, kærlighedens og lysets plan, om den del af sjælen der frivilligt rejste ud i de fjerne mørke riger for at bringe lys til dem ved at tænde sit eget lys og efterhånden, i begyndelsen ubevidst, men siden bevidst at forbinde dette lys med andre menneskers lys og med det store sjælslys, som det i virkeligheden er en del af.

Set fra et menneskeligt synspunkt er sjælen udødelig og personligheden dødelig. Et øjeblik i sjælens liv i dens egen verden svarer til utallige inkarnationer i personlighedens og dermed den verden, vi kender og lever i.

Mange tror at det handler om at udslette personligheden. Tværtimod! Det handler om at udvikle de egenskaber, der gør personligheden i stand til at forene sig med sjælen på dennes eget plan, dvs at udvikle en personlighed der kan rigtig meget og tror at den kan alt, indtil den bliver klar over, at den ikke kan klare alt og derfor begynder, i begyndelsen ubevidst, at udvikle sjælens egenskaber.

Denne proces foregår i begyndelsen helt ubevidst, men når det indre lys bliver stærkere, fordi flere uselviske egenskaber bliver udviklet, begynder mennesket at arbejde bevidst på at udvikle disse egenskaber. Dets personlighed bliver stadigt mere modtagelig for sjælens påvirkning, samvittigheden mere styrende, livet mere disciplineret og trangen til at gøre gode gerninger og ikke være så egoistisk større, alt sammen tilskyndet indefra.

I mange inkarnationer opleves denne dualitet mellem tiltrækningen fra den uselviske sjæl og den selviske personlighed. Der foregår en stadig kamp i mennesket, som langsomt (og efterhånden hurtigere) erstatter personlighedsegenskaberne med sjælsegenskaber. Det betyder at menneskets indre lys bliver større og klarere, at det bedre kan se sin egen vej og hvad det skal gøre noget ved, men også låne af sit lys til andre, så de også bedre kan se, hvad de skal gøre for at gå ad lysets vej.

Sjælen bruger med andre ord den stærke personlighed. Den går fra at identificere sig med kroppen, følelserne og tankerne til at identificere sig med sjælen, som er kærlighed. Det er ensbetydende med at stadigt mere sjælslys og kærlighed strømmer ind i menneskets bevidsthed.