Farven karmoisinrød

Religiøs og symbolsk betydning

Crimson er kirkens farve, og kardinaler bærer ofte dragter i lys karmoisinrød. Den symbolske betydning af farven crimson er ilden, og den er forbundet med magt, en farve der står ud fra alle andre. Farven symboliserer guds tilstedeværelse og martyrernes blod, den repræsenterer Pinse, bod og ydmyghed.

Den dyre farvning med karmin, senere cochineal, blev anvendt til at producere farven karmoisinrød. Farvning med karmin skabte farver, der holdt, og de strålende farver blev båret af de rige og skulle ikke forveksles med farven rød, som blev produceret ved at anvende billigere typer af farvning.

Arbejder man med farvemeditation er farven rød forbundet med rodchakret fra fødderne til halebenet. Rød står for begreber som jordforbindelse, etablering, sikkerhed og usikkerhed, og overlevelse.

Karmoisin og purpur er ikke farver i farvespektret men en blanding af rød og blå. Goethe kaldte rød, som er en del af farvespektret, for purpur, selvom han godt vidste at den var blårød. DK nævner også via AAB, at vi endnu ikke kan opfatte den rigtige røde farve. Vores udstyr (de røde tapper i øjnene) er endnu ikke fuldt udviklede. Rød vil blive en del af det næste solsystem.

Karmoisinrød er manifestationen af kærlighed, og den kan udtrykke sig i den smukkeste rosa farve. Nuancen varierer afhængig af kærlighedens natur. Hvis den såkaldte kærlighed er påvirket af hvor meget hengivenhed, man får retur for ens egen 'investering', kan den være mørk, tung og blandet med den brune farve af selviskhed.

Hvis kærligheden er af uselvisk natur, og at man ikke tænker på sig selv, men kun på hvor meget man man kan give og er villig til at ofre for andres skyld, så vil det udtrykke sig i den smukkeste rosa farve. Når denne rosa farve er usædvanlig funklende og med et farveskær af lilla, viser den en mere spirituel kærlighed til menneskeheden.

Følelserne kan vise sig i farveskær af forskellige nuancer af karmoisinrød og rosa. En ren og klar karmoisinrød viser en sund effekt af et almindeligt menneske, hvor en grå-brun nuance viser en selvisk type, mens en ren lys rosa markerer den absolutte uselviske kærlighed, som kun er mulig for et højtudviklet menneske. Farvenuancen strækker sig fra en mørk karmoisinrød for dyrisk kærlighed til den mest udsøgte nuance of en delikat rosa, som den tidlige rødme ved daggry.

Alice Bailey klassificerede i sit system, kaldet De Syv Stråler, mennesker i syv forskellige psykologiske typer, og Den Sjette Stråle af “kærlighed og hengivenhed” repræsenteres af farven rød.

Vor opgave er at transformere den mørke karmoisinrøde farve om til en lys og klar rosa farve.