Additiv og subtraktiv farveblanding

Når farver blandes, dannes der nye og anderledes farver, og de kan påvirke hinanden på mange forskellige måder. Farver kan fremkomme som brydninger af lys, som vi ser det i naturen, på skærme og i biografen. Denne type af farver kaldes additiv farveblanding. Men farver kan også være lavet af forskellige pigmenter, som kan bestå af alt lige fra okker fra vandløb, knuste sneglehuse, kalk og forskellige kemikalier. Denne type kaldes for subtraktiv farveblanding og anvendes i maling og i trykfarver.

Farver kan beskrives ved hjælp af tre fundamentale egenskaber:

1. KulørFarve: rød, blå, gul etc., bølgelængede
2. ValørLys eller mørk, graden af renhed, indhold af hvidt og sort, (svarer til diskant og bas i musik)
3. LysstyrkeKlarhed eller mørke, udstrålende lys (svarer til volumen i musik)

Eksoterisk videnskab har veldefinerede modeller til beskrivelse af de forskellige medier af farver. To basismodeller er lys og pigmenter. De fleste af os kender pigmenterne, da det er dem vi bruger, når vi maler, og det var sådan vi lærte om farvekombinationer.

Diagram over additiv og subtraktiv farveblanding til undervisning i farveblandinger

Primærfarver

Vi har lært, at de primære farver er rød, blå og gul, og det er også sandt, når man taler om pigmenter (malerfarver). Men når vi taler om lysfarver, er det anderledes. Begge systemer har tre primære farver, men de er forskellige.

LysRød, grøn og blå (RGB)Lys
PigmentRød, blå og gul (RBY)Materie

Den primære forskel mellem farver af lys og farver af pigment er deres reaktion i kombination med andre farver. De to systemer kaldes additiv og subtraktiv.

Additiv farveblanding - lys

Lys er "additiv", for når en bølgelængde af lys føjes til en anden, tilføjes ("adderes") mere lys, og resultatet er en farve, som er en kombination af de to lys, lysere og mere strålende.

Subtraktiv farveblanding – pigment

Pigment er "subtraktiv", for når et pigment føjes til et andet pigment, sker der en fratrækning ("subtraktion") af lys. Resultatet er en farve, som er en kombination af to pigmentfarver, mørkere og mindre strålende, indeholdende mindre lys.

Pigment absorberer lys, og lys reflekterer mere lys:

LysAdditiv: Alle farver giver hvid
PigmentSubtraktiv: Alle farver giver sort (eller en mørk grumset farve)

I både den additive og den subtraktive blanding produceres de fire manglende basisfarver ved et samarbejde med de fire eksisterende basisfarver f.eks.:

AdditivSortPlusRød-orangeBlå-Violet= Grøn
SubtraktivHvidPlusMagentaCyan (Blå-grøn)= Gul

Lysmodel - RGB

I det synlige lysspektrum betragtes tre af farverne som primære. Ved at kombinere bølgelængderne af disse tre basiskomponenter af farvet lys i forskellige proportioner og intensitet, kan næsten alle andre farver i spektret frembringes/produceres. Specifikke frekvenser af disse tre primære farver kombinerer og skaber hvidt. Hver farve eller bølgelængde er skabt individuelt og har sin egen eksistens. De tre primære farver, rød, grøn og blå, har hver deres placering, så når de overlapper eller kombineres, skaber de de "sekundære" farver af lys, cyan, magenta og gul.

RBG modellen (additive farver) anvendes til at skabe video, film, lys og TV og computer skærme. Når man kombinerer lys i den additive tredeling af lys (RBG), giver det:

Rød og blå = Magenta
Blå og grøn = Cyan (turkis)
Grøn og rød = Yellow (gul)

De sekundære farver er lysere eller mere strålende end de primære, fordi de indeholder to kilder af lys.

Det kan virke overraskende, at en blanding af rødt og grønt lys giver gult. Grunden er, at den røde og den grønne farve "virker sammen", så den energi, vi ser som gult, findes i spektret imellem energierne rødt og grønt. Når energierne adderes, bliver blandingen lysere end de oprindelige farver (gul er lysere end rød og grøn). Tilsættes den gule blandingsfarve blåt lys, ses den som hvid.

Pigment model - RBY

Dette er den mere almindeligt kendte tredeling af primære farver, som ofte bruges i legetøj og i kunstnerens palet. De primære farver i det subtraktive system er rød, blå og gul. Forskellen mellem lys og pigment er udeladelsen af grønt og inkluderingen af gult.

Blander vi disse tre primærfarver, rød, blå og gul, får vi de sekundære pigment farver:

Rød og blå = Violet (lilla, blålig-rød)
Blå og gul = Grøn
Gul og rød = Orange

De sekundære pigmentfarver er mørkere og mere mættede end de primære farver, fordi de er skabt ved hjælp af to pigmenter, og ved at forøge materialet, absorberes lyset, og farverne bliver derfor mørkere. Pigment er små partikler, som reflekterer lyset, og de er malerfarver, hvad enten de er oliefarver, akrylfarver eller akvarelfarver.

CMYK farvemodel - en tredje model til farveprint

Det mest simple pigmentbaserede system er CMYK-systemet, som består af fire pigmenter, Cyan (turkis), Magenta (rød-lilla), Yellow (gul) og Key color (Kulsort). Disse fire farver er grundlaget for alle de farver, der anvendes til farvetrykning af tryksager. Modellen fungerer ved helt eller delvist at skjule farver på en lysere ofte hvid baggrund. Blækket reducerer det lys, der ellers ville blive afspejlet. Modellen er subtraktiv, fordi blækket "trækker" lysstyrken fra hvid.

Relation mellem modellerne

Vi kan se en tydelig relation mellem RGB modellen og CMYK modellen. Men der er ikke nogen direkte forbindelse mellem RBY modellen og de andre to. Hvis vi relaterer dette til den esoteriske videnskab, viser det, at pigment eller stof ikke relaterer til verden af lys, men hvis materiale eller stof kan gøres lys-sensitivt, er der en direkte relation.

I RGB og CMYK modellerne resulterer blandingen af to farver i hver treenighed i en farve i den anden treenighed.

I den additive tredeling af lys (RBG), kombineret:

Rød og BlåMagenta (purpur, rød-violet)
Blå og grønCyan (turkis)
Grøn og rødYellow (gul)

I den subtraktive tredeling af absorberet blæk (CMYK), kombineret:

Cyan og magentaBlå
Magenta og gulRød
Gul og cyangrøn

Der er ikke nogen orange, indigo og violet i denne model. Dog kunne blå og cyan være henholdsvis indigo og blå i den esoteriske model. Violet kunne godt være magenta, som dog er mere rød end den violette. Men hvor er orange?

De farver, der synes at mangle i lys-modellen, finder vi i pigment-modellen. Hvis vi sammenligner de to store tredelinger af lys og pigment, har vi nedennævnte system:

Lysfarver (AdditivePigmentfarver (subtraktive
PrimæreSekundærePrimæreSekundære
Rød/orangeRød *)
Magenta *)Violet
Blå/violetBlå
Cyan (blå grønGrøn
GrønGul
GulOrange
Red/orangeRød *)

*) Den røde, der normalt bruges til at skabe en 'rigtig' violet, er mere blålig-rød. Til en klar orange, skulle den røde ikke have blåt pigment, men være mere orange-rød.

Farvernes lov - Loven om tiltrækning

Farvernes Lov er ifølge Alice A. Bailey en del af Loven om Tiltrækning. Virkningen af disse love, afhænger af, hvordan vi tiltrækkes af farver, og hvordan vores syn fungerer, d. v. s. af effekten mellem lysudstråling og bølgelængdens "ankomst" i de celler i øjets nethinde, som er ansvarlige for farvesynet.

I additiv farveblanding er det selve lysstrålen, der rammer øjet, og dette er den mest direkte mulighed for at modtage farve. Det subtraktive system er et skridt længere væk fra det visuelle system, fordi de filtrerende lag arbejder sammen og forårsager en absorbering af lyset. Hvert lag ændrer den oprindelige stråles bølgelængde.

Når vi ser på en farvet genstand, opfatter vi farven som en refleksion af lyset fra genstanden. Dette er genstandens farve i modsætning til, når vi ser et farvet lys, hvor det er selve farven, vi opfatter. Genstandens farve kan åbenbare de mest varierede ejendommeligheder bl.a. gennemsigtighed eller ugennemsigtighed. Alle farverstoffer, som maling, pasteller er subtraktive farver, fordi de absorberer stof (materie).

Når to farvede flader sættes tæt op ad hinanden, vil de opleves som om de påvirker hinanden. Selvfølgelig forandres farverne ikke fysisk, men det opleves, som om de gør det. Det er selve synsoplevelsen, der forårsager denne type farveblanding. I et maleri med mange forskellige farver, vil farvernes gensidige påvirkning være uoverskuelig. Men iagttages farverne to og to, er det lettere at se, hvordan de påvirker hinanden.

Når vi ser en farve, kan vi i vores fantasi tillægge den nogle bestemte egenskaber, baseret på den viden vi har. Hvis vi bliver påvirket af mange farver samtidig, danner øjet en gennemsnitsfarve for at kunne kapere de mange synsindtryk. Dette kan forrykke den enkelte farve, så den får en anden karakter end den oprindelige. Farvedannelsen opstår, når sammensætningen af farver afføder nye farver ved at forvirre øjets og hjernens dømmekraft.

Vi skaber selv farverne.
Alle synsindtryk skabes i en kombination af vores øjne og
vores mentale kapacitet.
Alt er lys - farverne findes kun i os!

Læs om de andre farver

Farverne

Farven rød

28. januar 2020

Rød forbindes med blodet, hjertet og ilden — men også med krig og vrede. Om styrke, vitalitet og revolutionens farve.

Farverne

Farven karmoisinrød

31. januar 2020

Skorpionens farve er dyb mørkerød med et skær af blåt. Om karmin, cochenillelusen og en farvning så gammel som ægypterne.

Farverne

Farven orange

31. januar 2020

Orange er solens og Løvens farve. Om nærvær, legende spontanitet — og appelsinen, der gav farven dens navn.

Farverne

Farven gul

30. januar 2020

Gul er objektivitetens og den ikke-bindende visdoms farve. Om komplementærfarver, harmoniske farvepar og helgeners gyldne glorie.

Farverne

Farven grøn

31. januar 2020

Grøn er jordens farve og naturens vugge. Om skovenes magnetiske liv, urfarverne og ordet, der er beslægtet med gro.

Farverne

Farven turkis

31. januar 2020

Turkis ligger mellem grøn og blå. Om ædelstenen, der i årtusinder bragte lykke — fra egyptiske grave til aztekernes masker.

Farverne

Farven blå

31. januar 2020

Skyttens farve er den kraftige, varme urblå. Om ultramarin af lapis lazuli, kinesisk porcelæn og safirens lysstyrke.

Farverne

Farven indigo

31. januar 2020

Indigo er midnatshimlens farve. Om afstand, luftig velvære — og hvorfor cowboybukser altid har været farvet indigo.

Farverne

Farven violet

31. januar 2020

Violet vibrerer højest af de farver, vi kan skelne. Om den syvende stråle, transformationens møje og royal purple.

Farverne

Farven lavendel

3. februar 2020

Lavendelblå blander rosa og lys blå. Om planten, man vaskede sig med, og farvebetegnelsen, der først opstod i 1705.

Farverne

Hvidt og sort

31. januar 2020

Mørke er et relativt begreb. Hvad ét menneske oplever som lys, kan et andet opleve som mørke — bevidstheden afgør det.

Farverne

Åndelige farver

3. februar 2020

Gennem det violette bånd glider den mørke purpurfarvede klode. En gammel tekst om farvernes kredsløb mod de syv.

Farverne

De fire elementer og deres farver

3. februar 2020

Jord, vand, luft og ild. Om Empedokles' verdensbillede, kærlighed og had som kræfter — og elementernes farver.

Farverne

De syv stråler

3. februar 2020

Alle former er dannet af syv fundamentale energier. Hver stråle har sin egen vibration, farve, kvalitet og tone.

Farverne

Devaer og farver

3. februar 2020

Deva betyder den strålende. Om engleriget, der leder og beliver kosmos — fra de højeste ærkeengle til de laveste elementaler.

Farverne

Farver og planeter

3. februar 2020

Energierne pulserer som et åndedrag gennem solsystemet. Om planeternes farver, nedarvet karma og sjælens redskaber.

Farverne

Farvernes magi

3. februar 2020

Farverne er en del af universets naturlige energi. Om lyset fra solen og vekselvirkningen med vore egne energier.

Farverne

Komplementærfarver

3. februar 2020

Rød og grøn, blå og orange, gul og violet. Om farvepar, der forstærker hinanden — og om øjet, der bliver træt.

Farverne

Lyset og mørket

30. januar 2020

Lyset er usynligt, indtil det møder stof. Om mørket som rum, og hvorfor lys og mørke er ligeværdige.

Farverne

Modsætninger

3. februar 2020

Hver farve har sin modsætning, som gør den mere hel. Om lys og mørke i par — og om polariserede personligheder.