En ny kvindelig bevidsthed

Årtusinder under patriarkatet

Vi har i årtusinder levet i et patriarkalsk samfund, som er en social struktur der domineres af mænd, og hvor kvinderne er underlagt mændene både i familie og samfund. Denne form for samfund er stadig den dominerende i verden, men siden slutningen af 1800 tallet har en voksende, stadigt stærkere og mere nuanceret kvindebevægelse sat denne struktur under pres, hvilket har ført til både politiske, kulturelle og sociale reformer.

I og med samfundene stadig var/er patriarkalsk styret lærte de kvinder, der påtog sig at gøre oprør i flok i 1960erne, at for at få succes skulle de være attraktive og udstråle sikkerhed. De måtte undertrykke og ’adskille’ sig fra fx deres vrede og sårbarhed, fra deres seksualitet og fra deres eget perspektiv på virkeligheden. Sådan var det i de første årtier efter kvindeoprøret. Humlen er, at det til dels stadig er sådan, fordi kvinderne (ligesom mændene) har lært at skabe sig selv i de billeder, som kan give dem det, de ønsker i det samfund de lever i. Og det samfund er stort set stadig ensbetydende med patriarkalske samfund i det meste af verden, selv om der er sket forbedringer.

I moderne oplyste samfund har man (efter 1960erne) betragtet ligestilling som noget konkret, nemlig at der skal være lige mange mænd og kvinder repræsenteret i parlamenter, regeringer, råd og bestyrelser, eller i hvert fald skal der være en bestemt procentdel kvinder. I løbet af de sidste 20-30 år er der imidlertid sket noget i nogle grupper af kvinder. Der er opstået et dybt ønske om og en motivation til at ville ændre kulturen ved at starte med sig selv, at starte indefra. Og det er det centrale. Ingen ændringer kommer udefra. Det enkelte menneske af hun- eller hankøn må selv tage ansvaret for at ændre sit liv. Målet for disse kvinder er at skabe en ny spirituel og etisk kontekst, som kan afbalancere og hele vores overmaskuline verden ved at ære det feminine som helligt.

Forskellige grupper af kvinder har valgt forskellige udtryk for deres arbejde med at afbalancere og hele verden:

• Nogle ser det guddommeligt feminine som det der opretholder livet, og som stammende fra kvinders biologiske rolle som mødre.

• Andre taler om det feminine princip som en kraft i den menneskelige psyke og et grundlæggende aspekt af den manifesterede verden.

• Atter andre arbejder på at genoplive og genskabe ritualer, der bruges til at fejre de gamle gudinder, så det guddommeligt feminine kan blive mere synligt og bevidst.

For alle tre måder gælder, at det hellige ikke kræver transcendens. Der skabes ikke noget helt nyt. De dyrker noget som allerede eksisterer. Men det er fantastisk, at det sker, for aldrig før i Vestens historie har kvinder aktivt og højlydt insisteret på, at de egenskaber, der primært hører til deres køn er lige så hellige som de egenskaber, der hører til det såkaldt ’modsatte’ køn.

Forbedring for kvinderne består altså i at genindvinde det feminine, og der er ikke tvivl om, at mange af de sygdomme verden har, skyldes de mere negative aspekter af maskuliniteten, som er blevet endnu tydeligere i vores moderne tid, hvor menneskelige relationer i stadigt højere grad (og tydeligere end før) styres af, ’hvad kan jeg få ud af det her?’, konkurrence af ambitioner om at vinde for sin egen skyld (gælder personligheder og grupper), magthierarkier i form af ’ønsket om at være betydningsfuld for sin egen skyld’ (gælder også personligheder og grupper) samt en adskillelse på mange planer. Adskillelsen og opdelingen er umiddelbart usynlig, men ikke desto mindre meget stærk og dominerende. Vi putter stadig hinanden i kasser eller segmenter!

Er løsningen, at alt dette løser sig, hvis det feminine får magten? Svaret må være nej, for det vil blot føre til en ny polarisering, hvor det maskuline bliver det ’dårlige’ og ringere, og det feminine det ’gode’ og bedre?

NB! NB! NB! Det skal understreges, at det feminine ikke er synonymt med kvinder og det maskuline ikke med mænd, men at kønnene selvfølgelig ofte fra naturens hånd er gearet til fortrinsvis at udtrykke sit køns iboende egenskaber.

Det er også vigtigt at huske, at mænd og kvinder i fællesskab har skabt historien, også patriarkatets negative strukturer. Alle har vi et medansvar.

Det store spørgsmål er så: Er det ikke sådan, at vi alle uanset køn dybt inde længes efter at skabe en post-patriarkal kultur, et samfund der styres af en menneskebevidsthed?