Asteroiden Pallas Athene
Asteroider er klippelegemer, mindre end planeter, der kredser om Solen, og de har meget at fortælle om vores solsystems fortid. De siges at stamme fra en planet, som på et tidspunkt eksploderede. Småplaneterne befinder sig for det meste i Asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. De første blev opdaget allerede i 1800-tallet og fik navn efter de fire største gudinder i klassisk mytologi, Jupiters feminine familie: Ceres hans moder, Juno hans hustru, Pallas hans datter og Vesta hans søster. Mange flere asteroider er senere blevet opdaget og i slutningen af 1900 var mere end tusinde kendt.
Ved indgangen til Vandbærerens tidsalder er vi vidne til en ny spiring af de feminine energier. Astrologer har ofte observeret, at tendensen til at opdage og navngive nye legemer i solsystemet sker samtidig med at nye centre i den kollektive menneskelige bevidsthed aktiveres. Navngivningen af så mange asteroider efter feminine guddomme sker samtidig med opvågningen af de feminine principper i samfundet, kvinder og mænds bevidsthed.
Kvinder har fået større muligheder for at anvende den feminine kreativitet og intelligens, hvorved den traditionelle rolle som hustru og mor er blevet udvidet og ændret. I denne periode genopdages kvindernes ældgamle historie, kvindekultur får en plads i kreative og professionelle områder, og gudinderne genfødes i kvinders spiritualitet. Begge køn påvirkes af denne aktivering og voksende indflydelse på den højre del af hjernen, som er den feminine polaritet, og synet på verden bliver mere holistisk eller helt.
I astrologiens symbolske sprog giver gudinde-asteroiderne nye arketyper, som henviser til nutidige psykologiske og sociale spørgsmål. Tidligere repræsenterede kun to af de sædvanlige planeter, Månen og Venus, feminine arketyper, moderen og hustruen, og astrologien måtte få alle andre kvindelige erfaringer til at passe ind i de maskulint definerede planeter. Med gudinde-asteroiderne kan de 'nye' feminine egenskaber, som både mænd og kvinder har udviklet, bedre beskrives.
Asteroidernes placering mellem Mars og Jupiter gør dem symbolsk til broen mellem det personlige og det kollektive. Mars påvirker personligheden, hvorimod Jupiter ligesom de andre ydre planeter, Saturn, Uranus og Neptun også påvirker det kollektive. Denne placering siges også at udtrykke handling (Mars) i forhold til, hvad man tror på, og hvad der giver livet mening (Jupiter). Det handler om etik og om at stå inde for sig selv.
Athene, gudinden for visdom, også kendt som kriger-jomfruen blev født ud af sin fars pande. Hun fornægtede derfor sin matriarkalske oprindelse. Ingen mor gav hende liv. I alt undtagen ægteskab havde hun maskulin overlegenhed. Men hun betalte prisen i form af benægtelse af sin kvindelighed. Hun havde forbindelse til sin mor (Metis), sine søstre, til fællesskabet af kvinder, og til sin seksualitet, men brød forbindelsen til de feminine kvaliteter: sensitivitet, følsomhed og sårbarhed.
Pallas Athene relaterer i mytologien til en ældgammel linje af gudinder fra Østen, Nord Afrika og Kreta, som var forbundet med slangen, et symbol på visdom og helbredelse. Hun bekræfter denne forbindelse ved at placere hovedet af sin mørke søster, Medusa, den slange-hårede dronning for visdom, midt på sin brystplade. I yoga traditionen er symbolet på kundalini energien en slange, som ligger sammenkrøllet ved foden af rygraden, parat til at rejse sig, sådan at den senere kan opstå som kosmisk illumination i hovedet. Pallas Athene blev skabt med sin mors visdom, hun rejste sig egenhændigt og blev født fuldt udvokset via sin fars hoved.
Pallas Athene i os alle!
Pallas Athenes forbindelse med både slangen og hendes evner til at tæmme heste antyder, at hendes primære tema har at gøre med at civilisere naturens energier til gavn for menneskeheden. Som kvinde symboliserer hun de energier i naturen, der bringer det nye til live, den rå energi, som ligger under alt levende. Som sin fars datter, udførte hun hans vilje, ved at anvende energierne til samfundets bedste. Hun administrerede retfærdighed, for hun var i stand til at skelne og udskille sandhed midt i de oprørte følelser. Hun kunne helbrede sygdom, for hun ledte livsenergien tilbage via de rette kanaler. Som væver og pottemager var hun behændig, havde brug for sin hurtige opfattelsesevne. Hun kunne forvandle råmateriale til anvendeligt materiale.
Gennem tiderne har kvinder været de største bidragsydere til civilisationens kunstarter. Men i nogle tidsaldre, som den vi er ved at forlade, er mange af disse områder inklusiv lovgivning, medicin og fabrikation i stor udstrækning blevet overtaget af mænd, mens rollen for de fleste kvinder har været begrænset til håndarbejde, husholdning og børnefødsler.
I mange kulturer bliver velbegavede og kloge kvinder, som er magtfulde, stærke og præsterende, som Athene, stadig betragtet som "ikke rigtige kvinder". De presses ofte til at vælge enten karriere og det at udtrykke sig kreativt eller relationer og familien. Vi ser Pallas Athene mange steder, i de kvinder, der kæmper i debatten, men ikke bliver inviteret med til 'ballet'.
Faren ved Pallas Athenes arketype er, at den/hun ikke tjener de feminine sider, og at hun ignorerer manglen på kærlighed. Dette kan føre til endnu flere ambitioner, som så leder til kulde og hensynsløs kalkulation.
For at hele os selv, må vi huske, at selv om Athene i de græske myter benægtede sin feminine oprindelse, gjorde de hende ikke til gud, men til gudinde. En, der havde sin unikke styrke i naturens feminine kræfter. Hendes historie fortæller om kvinders muligheder, den fortæller kvinder alle steder, at de også er frie, hvis de ønsker det. De kan kanalisere deres kvindelige livsskabende Venus energier, ikke kun gennem evnen til forplantning, men også gennem deres intellekt. Dette er Pallas Athenes måde at berige og forhøje livet på. Denne produktive og magtfulde gudinde, viser at kvinder ikke behøver at blive mænd, for at blive effektive i verden. Som kvinder er de i stand til at øve indflydelse på den intellektuelle og professionelle verdensordenen med deres særlige livsfremmende energi.
Mere om det feminine
Det feminine
Verdensmoderens gyldne bælte
25. august 2026
I Jomfruen nærer og beskytter moderen det lille barn, kimen til uselvisk kærlighed, som er inden i os alle.
Det feminine
Moderens og kærlighedens kraft
6. september 2025
I Jomfruen siger sjælen: jeg er moderen og barnet, jeg er Gud, jeg er stoffet. Om Verdensmoderen, medfølelsens princip og Herkules' rejse.
Det feminine
Maria Sophia – Verdensmoderen
12. februar 2024
En kvinde med sløret blik sidder på en stentrone over livets flod. En billedbeskrivelse af Verdensmoderen og hendes symboler.
Det feminine
Den sorte jomfru
17. december 2020
I Rocamadour troner Den Sorte Jomfru i sin klippehule. Om legenden, eremitten Amadour og den tilbedelse han bragte til Gallien.
Det feminine
Feminin eller maskulin – eller både og?
29. september 2020
Solen er udstrålende, Jorden modtagende. Om de to polariteter i mennesket, og hvad patriarkatet har kostet os.
Det feminine
Sofie – Sophia og de kvindelige energier
19. september 2020
Sofie Lindes tale satte ord på et skifte. Om gudinden, der vender tilbage, og hvorfor et samfund ikke kan flyve på én vinge.
Det feminine
Asteroider – broen
21. februar 2020
Asteroiderne er fødselsveerne før Vandbærerens tidsalder. Om de feminine arketyper og et kvantespring hvert andet årtusind.
Det feminine
De fire gudinde-asteroider
21. februar 2020
Uranus blev opdaget under revolutionerne, Pluto ved atomalderens begyndelse. Om opdagelser, der følger bevidsthedsspring.
Det feminine
Vesta – gudinden for den hellige ild
21. februar 2020
Vesta er den mest strålende af asteroiderne. Om hjertets indre flamme og om tæmningen af ilden, så den kunne bruges.
Det feminine
Vestalinderne – Vestas præstinder
21. februar 2020
Vestalinderne vogtede den evige ild i tredive år. Om Roms eneste kvindelige præsteskab og templet, der skulle sikre riget.
Det feminine
Ceres
21. februar 2020
Ceres standsede al føde, indtil hendes datter kom tilbage. Om granatæblets kerner og kompromiset, der skabte årstiderne.
Det feminine
Pallas Athene
21. februar 2020
Athene sprang ud af sin faders hoved. Om asteroiden for det trin, hvor vi henter målrettethed nok til at forlade hjemmet.
Det feminine
Juno
21. februar 2020
Juno er gudernes dronning og det tredje udviklingstrin. Om partnerskabets asteroide, scepteret, blomsten og påfuglen.
Det feminine
Gudinden vender tilbage
21. februar 2020
Hun er et lys så blændende, at vore sanser opfatter det som mørke. Om gudinden, der varsler en ny renæssance.
Det feminine
Psykisk energi
21. februar 2020
Psykisk energi er en kombination af ild, kærlighed og lys. Om Verdensmoderens åndedrag og sløret, der løftes lidt ad gangen.
Det feminine
At være mor
21. februar 2020
At være mor er en kvalitet, ikke et køn. Om de feminine egenskaber, der skal udvikles, før der kan blive balance.
Det feminine
Den sorte Madonna i Polen
20. februar 2020
På Den lysende høj i Polen hænger et maleri af Maria. Om den fattige træskærer, der ikke ville have noget for arbejdet.
Det feminine
Maria i Fatima
20. februar 2020
I 1917 viste en skikkelse sig seks gange for tre fårehyrder. Om Fatima, budskabet og de analfabetiske børn, der bar det.
Det feminine
En ny kvindelig bevidsthed
20. februar 2020
Kvindeoprøret lærte kvinder at undertrykke vrede og sårbarhed for at få succes. Om en ny bevidsthed, der er på vej.
Det feminine
Martha og Maria
20. februar 2020
Martha var travl, Maria satte sig ved hans fødder. Om ét er fornødent — læst som en fortælling om vores udviklingsvej.