Pandoras æske

Hadegaven fra guderne

Pandoras æske var en hadegave, som Hermes, guden for handel - og tyvenes gud gav til den første kvinde. Den var en del af Zeus' plan om at straffe menneskeheden for at have tilranet sig ilden. Myten om Pandora er den græske fortælling om den første dødelige kvinde på jorden.

Prometheus, der var gud for den Olympiske ild, havde skabt den første mand, Pharenon. Zeus blev rasende over den måde, som Prometheus beskyttede menneskene på og sørgede for, at de ikke fik adgang til ilden, så de var tvunget til at leve i kulde og mørke. Prometheus hjalp nu menneskene ved at stjæle den Olympiske ild fra Hefaistos, smedenes gud, som vogtede over ilden og give den til menneskene. Som hævn fik Zeus fremstillet Pandora, den første kvinde, en ond skabning, som alle mænd ville begære.

Pandoras navn betyder "bærer af alle gaver". Hun blev skabt i Athenes billede, med viden om alle kunstarter, mens Afrodite gjorde hende skøn. Bevæbnet med Hermes' listighed, smiger og evner for at bedrage, men elegant prydet med ynde og elegance, var Pandora uimodståelig. Hun blev sendt til Prometheus' bror, Epimetheus. Epimetheus kunne ikke modstå Pandora og bød hende velkommen i de dødeliges verden.

Med sig ind menneskenes verden havde Pandora en æske, som Zeus havde advaret hende imod nogensinde at åbne, end ikke et kort øjeblik. Men til sidst blev det for meget for Pandora, hendes nysgerrighed blev for stor, og hun kunne ikke længere modstå fristelsen. Hun løftede låget for kun et hurtigt blik på de hemmeligheder, den indeholdt. Men i et ubevogtet øjeblik da Pandora åbnede æsken, fløj alle menneskenes ulykker: Grådighed, forfængelighed, sladder, misundelse og alle de andre dødelige laster, ud i verden. Rædselslagen smækkede hun igen låget i. På den måde bevarede hun det, der var tilbage i æsken, menneskenes grundlæggende egenskab: Håbet!

Var ulykkerne ikke blevet sluppet løs, havde håbet sikkert været fanget under dem. Selvom det onde havde været ukendt for menneskeheden før Pandoras nysgerrighed havde sluppet det fri, havde menneskene sikkert været villige til at leve med deres ufuldkommenhed. Lidelse gør os hverken til gode eller dårlige mennesker, men er nødvendig for at vi kan lære at undgå det onde. Vi vender os ikke bare af os selv væk fra det onde, som vores nysgerrighed leder os imod.

Arketyperne er en bro mellem tilbagevendende temaer i verdenslitteraturen og mytologien på den ene side - og nutidige drømme og fantasier på den anden side. Men deres tidløse og universelle mening er afhængige af historiske sammenhænge, tidens skik og brug og de reduceres af vores egen individuelle livserfaringer.

Pandora var skabt i ler, en jordgudinde, der blev den første menneskekvinde. Hun blev betragtet som en ond skabning, fordi alle mænd ville begære hende, og hun blev dermed ophav til alt ondt på jorden. Hver mand fik sig en dødelig ledsager samt utallige bekymringer. Pandora betyder "alle gaver" både de gode og de dårlige. Kun "håbet" forblev i æsken. Sagnet tjente bl.a. til at begrunde, hvorfor kvinder skulle have en mindre dominerende rolle i samfundet end mænd, selvom hun bar verdens håb - i sin æske!