Slaget på øen i floden

Endelig, da natten var dyb og sort, og der kun var ulmende gløder tilbage, spørger den ene kriger den anden:

Men deres øjne borede sig stadig ind i modstanderens øjne. Og stirrende på hinanden begyndte de at lave et bål. De tændte det, og sad længe i dyb tavshed.
Endelig, da natten var dyb og sort, og der kun var ulmende gløder tilbage, spørger den ene kriger den anden:- Hvorfor slås du?

- Jeg slås for mit barn, jeg slås for min datter, som nu er 2 år gammel. Hun er i landsbyen med sin bedstefar og onkler. I vores landsby er det fædrene, som tager sig af børnene. Og bedstefædrene fortæller historier.

- Det er mærkeligt, siger den første kriger, i vores landsby er det mødrene, som tager sig af børnene, og bedstemødrene fortæller historier. Men sig mig hvilke historier fortæller bedstefædrene i jeres landsby?

- Så begyndte krigeren at fortælle de historier, bedsteforældrene fortalte i hans landsby, indtil han havde fortalt dem alle. Da spurgte han, hvilke historier fortæller bedstemødrene i din landsby?

Så begyndte den anden kriger at fortælle de historier, bedstemødrene fortalte i hans landsby, indtil han havde fortalt dem alle.

Da han sluttede, stod solen op og gong-gongen lød.
Uden at tage øjnene fra hinanden rejste de to krigere sig, tog deres våben, slog på skjoldene og stirrede på hinanden. Sådan stod de i lang tid, så drejede de om på hælen, steg ned i deres båd og tog tilbage til hver sin landsby.

(For det siges, at hvis du fuldt ud lytter til en anden mands historier, kan du ikke gøre ham fortræd.)