Tom lysbringer

’Vil du slå mennesker ihjel med din bue?’

’En hel del.’

’Men hvad om de dræber dig?’

’Så dør jeg.’

Kongen bad Tom om at sætte sig og spurgte drengen, om han ville gøre alt for at forstå, hvad kongen nu ville sige ham. Jo, det ville Tom.

’Jeg vil bede dig om ikke at slås i morgen,’ sagde kongen.

’Jamen, jeg vil gerne slås.’

’Alle vil gerne slås ….. der er bare ingen, der ved hvorfor. Hvis jeg bad dig om ikke at slås, som en særlig tjeneste over for din konge, ville du så rette dig efter det?’

’Ja konge.’

Så skal du høre, sagde kongen:

Der var engang en konge, som kom på tronen. Han så, at alle andre konger og riddere sloges som vanvittige. De levede efter den regel, som hedder den stærkes ret. Men den her konge havde en idé om, at magten skulle bruges i retfærdighedens tjeneste - og ikke magten for magtens skyld. Han samlede 150 riddere og lærte dem at befri fanger, kæmpe for de svage og forsøge at gøre verden bedre. Men af en eller anden grund gik alt galt. Ridderne blev delt i kliker, en bitter krig brød ud, og alle blev dræbt.

'Ikke kongen', sagde Tom.

'Jo, alle, undtagen en page ved navn Tom, for ham sendte kongen bort før kampen. Han skulle ride hjem og leve i fred. Han skulle fortælle enhver om den gamle drøm. Kunne du gøre det for at glæde kongen?'

'Jeg vil gøre alt for kong Arthur.'

Godt ..... så må du være meget forsigtig. Alt afhænger af, at du er i live, Tom! Drømmen er som en kærte. Du skal bære den ud i verden. Du må ikke lade kærten gå ud.' 'Den skal brænde', sagde Tom.

'Godt Tom Lysbringer. Tag min bedste hest, og rid hjem. Lad kærten brænde.'