Vasilisa

Da Vasilisa bliver ældre, kommer unge mænd og frier til hende, men stedmoderen sender dem straks bort. Det passer sig ikke, at den yngste søster bliver gift før de ældre, og der er ingen af de unge mænd, der vil giftes med Vasilisas stedsøstre.

Vasilisas far er købmand. Engang, da han er på rejse, sælger hans kone huset og flytter med de tre piger ud i et mørkt hus i skoven. En dag sidder de tre piger og syer i skæret fra et stearinlys, da den ældste stedsøster puster lyser ud. Stedmoderen sender Vasilisa af sted for at hente ild fra den sorte Baba Yagas uhyggelige hytte. Dukken siger til hende, at hun skal tage af sted, og Vasilisa begiver sig på vej.

I den tidlige morgen før daggry rider en mystisk mand op på siden af hende. Han er helt klædt i hvidt og rider på en hvid hest, og alt hestens udstyr er hvidt. Vasilisa undrer sig, men går videre. Ved middagstid møder hun en anden rytter, som er helt i rødt, og i aftenskumringen så en tredje rytter, der er helt klædt i sort.

Vasilisa kommer til Baba Yagas mærkelige hus, som står på kyllingeben. Huset er omgivet af et hegn bestående af pæle med kranier på toppen. Når natten falder på, begynder øjenhulerne i kranierne at lyse. Vasilisa er alt for bange til at løbe væk, og derfor finder Baba Yaga hende, da hun kommer hjem i sin morter med sin støder.

Vasilisa siger til Baba Yaga, at hun gerne vil gøre noget til gengæld for at få ild med sig hjem, så de kan få lys i hytten i skoven. Baba Yaga giver hende så nogle opgaver, hun skal løse. Hvis hun udfører dem, får hun ild med hjem, men, hvis ikke hun kan løse dem, vil hun blive slået ihjel. Dukken siger til hende: Vær ikke bange. Spis din mad, bed dine bønner og gå i seng. Morgenen er klogere end aftenen.

Vasilisa tager mod til sig og spørger Baba Yaga, hvem de tre ryttere er. Hun svarer, at den hvide rytter er hendes lyse dag, den røde hendes sol og den sorte hendes mørke nat. Og de er alle mine trofaste tjenere, fortsætter hun.

Opgaven går ud på, at Vasilisa skal gøre hele huset rent og pille sorte kerner og vilde ærter ud af en fjerding (12,7 kg) hvede. Baba yaga forlader huset, og Vasilisa spiser sin mad og sover, mens dukken renser hveden. Før daggry rider den hvide rytter forbi, ved middagstid den røde og om aftenen, da den sorte ridder rider forbi, kommer Baba Yaga hjem. Hun kan ikke finde noget at klage over og beder tre par fritsvævende hænder om at tage kornet og male det. Næste dag får Vasilisa samme opgave, men Baba Yaga føjer en ekstra opgave til. Den består i, at Vasilisa skal rense valmuefrø, som er blevet blandet med skidt. Igen gør dukken alt arbejdet, og Baba Yaga sætter de tre par hænder til at presse olien ud af valmuefrøene.

Da Baba Yaga kommer tilbage spørger hun, hvordan Vasilisa egentlig bærer sig ad. Uden at afsløre dukken svarer hun ”ved hjælp af min moders velsignelse”. Baba Yaga smider hende ud, for hun kan ikke have noget velsignet i sit hus. Men hun giver Vasilisa en stok med et oplyst kranium på.

Da Vasilisa nærmer sig sit hjem, er hun er lige ved at smide stokken væk, men kraniet beder hende om at tage det med ind i huset til sin stedmoder, og hun er helt forbløffet over, så søde de alle sammen er ved hende. Det viser sig, at de ikke har kunnet tænde nogen som helst ild eller noget lys i huset, mens hun var væk. Kraniet bliver sat op, men dets lysende øjne følger stedmoderen og hendes døtre overalt, og om morgenen er de brændt til aske. Vasilisa begraver kraniet i jorden og flytter ind hos en fattig gammel bedstemor og opretholder livet for dem begge ved at spinde og væve.

Vasilisa bliver så dygtig og spinder og væver de smukkeste stoffer. Tsaren lægger mærke til hende og hendes arbejde og gifter sig med hende.

Vasilisa er Sophia og Baba Yaga den sorte gudinde. Vasilisa bliver udelukket fra sit hjem, men hendes mors ånd er med hende i form af dukken. At blive sendt til Baba Yaga er det samme som at blive dømt til døden, men Baba Yaga hjælper hende i virkeligheden. Vasilisa ser sin største frygt, døden, i øjnene, og derfor befries hun. Hun vender tilbage fra dødens hus med et flammende kranium og har løst sin opgave til fuldkommenhed og sejret til sidst.