Vintersolhverv – da solen vender

De tidspunkter på året, hvor solen når den sydlige og den nordlige vendekreds, vender om og går den anden vej, har altid været højtider, hhv. vintersolhverv og sommersolhverv. I tusinder af år har forskellige religioner på den nordlige halvkugle fejret, at lyset vendte tilbage. Vintersolhverv er også det tidspunkt, der altid er blevet forbundet med, at en højtudviklet budbringer kom for ved sit eksempel og sine ord at bringe ny inspiration og nyt lys til verden og menneskene.

Kristendommens budbringer er Kristus. Han indledte en tid, hvor temaet var og også i praksis har vist sig at være LYS.

Der er kundskabens lys, som konstant er blevet, og i dag bliver meget hurtigere stærkere på grund af den omfattende undervisning, der foregår overalt i verden. Formålet med al undervisning er dybest set at bringe menneskene ind på vejen mod indre oplysning.

Det allervigtigste for menneskeheden netop nu er, at så mange mennesker som muligt ledes ind på den ’oplyste vej’, først i form af viden om den fysiske verden og siden om de indre verdener, som endnu ikke er erkendt af så mange. Men al denne undervisning kunne ikke lade sig gøre uden et andet lys, nemlig det fysiske lys på kloden, som gør, at mennesker kan arbejde og studere på alle tider af døgnet.

Selv om der er to tusind år siden Jesus Kristus levede på jorden, har hans liv og virke stadig stor indflydelse. Han kom med to store sandheder

- mennesket har en sjæl
- nøglen til frihed er at tjene

Han underviste ved sit eksempel, når han gik rundt og gjorde gode gerninger, healede de syge, bad og underviste om gudsriget. Han gav både fysisk og åndelig føde til sine medmennesker. Han viste os vejen til et oplyst og åndeligt liv.

Jesus Kristus bragte nyt lys til menneskeheden ved sit eksempel og sine ord. Han viste os hvilke egenskaber, vi skal udvikle for at blive for at hele mennesker.

Han formål var at skabe rette menneskelige relationer på jorden ved at inspirere mennesker. På sin vis kan man sige, at det begynder at lykkes nu to tusind år efter, for er det ikke et bevidst eller ubevidst ønske i alle mennesker, at vi skal have en bedre verden for alle?

Den gode vilje, som findes i alle mennesker, vil en dag føre til, at der bliver fred mellem mennesker, i alle lande og mellem alle nationer, fordi det er et så stort ønske. Ifølge karmaloven får vi nemlig alle – ALLE - vores ønsker opfyldt! Det er måske værd at tænke lidt over.

Jesus Kristus blev som andre budbringere født i det mørkeste mørke, hvor solen er længst sydpå.

Og hver eneste julenat fødes Kristus = kærligheden i menneskenes hjerter. Meningen med denne ’årlige fødsel’ er, at mennesker skal glæde sig med og over hinanden og kærligheden.

Hvor mange tænker på stimulering af kærlighedskimet i hjertet og fødslen af lyset julenat?

Desværre er julen blevet meget materialistisk og drejer sig nu primært om forbrug, gaver og mad. Det var ikke det, der skulle fejres, men derimod tilskyndelsen til medfølelse og rette forhold mellem mennesker.

Selv om vi er blevet mere oplyste på alle måder, har vi endnu ikke forstået den symbolske betydning af fødslen i Betlehem. Navnet betyder ’brødets hus’, og budskabet er, at når det indre lys og kærligheden fødes i os, kan vi forstå, at vi skal dele brødet, verdens goder. Det er den impuls, der kommer hver eneste julenat.

Den nye spiritualitet

Hvis man ser sig omkring, kan man midt i alt det forfærdelige, der sker, se opmuntrende tegn på, at menneskeheden er på vej, og på at udviklingen går i den rigtige retning. Masser af mennesker vender sig mod åndelige værdier i disses mange forskellige klædninger. De giver til gode formål og vil gerne betale for velfærd, så alle kan få og ikke kun de i forvejen privilegerede. Og ikke mindst ønsker de i deres hjerter fred baseret på rette menneskelige relationer, som de bidrager til at skabe på den måde, de nu kan.

De reagerer mod den materialistiske religion og ønsker at give folk Moder Jord, den sande Jomfru Maria, tilbage. Maria eller Moder Jord har alt for længe haft en mindre væsentlig rolle i den kristne kirke, men menneskene vil have hende og ære hende. De har bragt hende frem i forgrunden. De ærer hende og jorden lige så meget, som de ærer Gud og himlen.

Den åndelige vækkelse, der foregår i vores tid, er lovende. Mennesker er nu så oplyste, at de selv vil søge sandheden. Det betyder, at rigtig mange ’sammenstykker’ deres egen religion, hvilket møder modstand hos dogmatikere, som mener at de har sandheden, men denne ’hær’ af mennesker, som vokser dag for dag, bruger deres sunde fornuft og gode vilje, og langt de fleste af dem erkender, at deres sandhed er relativ. Mange må, ofte med sorg, se deres sandhed ændre sig, men de accepterer, at den må ændres i erkendelse af, at intet menneske har eller kender den endegyldige sandhed.

Lad os i julen lægge vægten på den årlige fødsel af Kristus = kærligheden i vores hjerter og samværet med andre mennesker og modtage impulsen til at dele med andre, til af egen fri vilje at arbejde på at leve livet, som Jesus Kristus gjorde det, ikke for hans skyld, men for jorden og menneskeheden, og fordi vi ikke kan lade være.

Mere om året og månen

Året, månen og os

Mit hus

28. juni 2026

Hver måned præges de indstrømmende energier af et stjernetegn. Om at forankre vilje, kærlighed og lys i Krebsens tegn — i sit eget hus.

Året, månen og os

Tidsler eller roser

29. maj 2026

Tidsler i græsset skal op med rod, ellers stikker vi os. Om de selviske tanker i vores indre have — og hvorfor gift ikke virker på dem.

Året, månen og os

En gylden kuppel

17. marts 2026

Den gyldne kuppel er ikke den, Trump taler om. Det er et lysfelt, som den gode viljes mennesker bygger om kloden gennem meditation og bøn.

Året, månen og os

Frygtens mørke – lysets styrke

26. december 2025

Mange vandrer i frygtens mørke og jager den væk med nye anskaffelser. Om den svære, smukke vej indad — og om desperationen, der åbner porten.

Året, månen og os

Balance og linedans

5. oktober 2025

I Vægtens tegn skal vi finde balancen mellem Løvens selviske person og Jomfruens spirende kærlighed. Om linedansen mellem de to.

Året, månen og os

Fra egoisme til uselviskhed

8. august 2025

I Krebsen byggede vi huset — i Løven skal sjælen tage ejerskab over det. Om ildtegnets energi, der enten hersker eller tjener.

Året, månen og os

Konklaver: Møder der former fremtiden

26. april 2025

Hvert århundrede afholdes der i år 25 et konklave, som former menneskehedens udvikling. Om hypotesen bag — og om årets sammenfald med pavevalget.

Året, månen og os

Nyt liv – Vædderen og Påsken

10. april 2025

Energier er neutrale — det er os, der giver dem form. Om at samarbejde bevidst med fuldmånens indstrømning frem for at være offer for omstændighederne.

Året, månen og os

Livgivende kræfter

23. marts 2025

Det åndelige år begynder ved jævndøgn. Om genopretningens, oplysningens og genopbygningens kræfter i Vædderen, Tyren og Tvillingerne.

Året, månen og os

Giv slip på det udtjente

13. marts 2025

I Fiskenes tegn skal vi slippe det udtjente før et nyt åndeligt år begynder. Om de små glæder og kampen mellem selviskhed og uselviskhed.

Året, månen og os

Vilje: Fra begær til aspiration

27. april 2024

I Tyrens måned stimuleres viljen i os — som begær eller som aspiration. Om Buddhas fire ædle sandheder og vejen ud af begærets lidelse.

Året, månen og os

Den forbudte flamme

17. januar 2024

Hvorfor lyser et stearinlys mere end et batteridrevet? En lille betragtning over den levende flamme, ilden der ikke er fanget i en form.

Året, månen og os

De mørke fædres fald

13. november 2023

Pluto er på vej ud af Stenbukken og ind i Vandbæreren. Om et tegnskifte, der altid ændrer verden — og som først er fuldendt i 2044.

Året, månen og os

Skorpionen – fra fange til fri!

25. oktober 2023

November er Skorpionens måned, hvor mørket sænker sig ude og inde. Om at bruge Mars til at komme fri af sumpen frem for at synke i den.

Året, månen og os

Lykkestunder eller lykke

27. september 2023

Ved jævndøgn træder vi ind i Vægten, og vi må vælge. Om flygtige lykkestunder over for varige indre værdier — og om at lytte til sjælen.

Året, månen og os

Løvenymånen d. 16. august

16. august 2023

Augusts anden nymåne står i Løven i kvadrat til Uranus. Om rastløshed, pludselige drejninger og hvad utålmodigheden vil fortælle os.

Året, månen og os

En perfekt planetarisk storm

18. maj 2023

Jupiter, Mars og Pluto danner en fast t-kvadrat på himlen. Om spændingen, der søger en udgang, og følelsen af et tre-vejs tovtrækkeri.

Året, månen og os

Sjælden hybrid formørkelse

19. april 2023

Den 20. april indtraf en sjælden hybrid solformørkelse. Om phænomenet, der på én gang kan være total, delvis og ringformet.

Året, månen og os

Vægten – et godt liv

11. oktober 2022

Hvor mange fysiske goder skal der til for at leve godt? Om valget mellem det udadvendte Måneliv og den indre sol — og om frygten for forandring.

Året, månen og os

Jomfruen – Maria det rene menneske

7. september 2022

Vi rummer både moderen og barnet, Gud og stof. Om at rense krop, følelser og tanker, så sjælen kan stråle igennem — og om rosens fem kronblade.

Året, månen og os

Den mystiske Påskelørdag

10. april 2022

Gud Moder steg ned i de underjordiske sfærer, og forbindelsen blev brudt. Om broen vi skal bygge — og hvorfor vi først nu er klar til det.

Året, månen og os

Julens symbolik

2. januar 2021

Solen hviler tre dage ved vendekredsen, før den vender nordpå. Om stjernen over Betlehem — og om Santa og Sanat Kumara.

Året, månen og os

Wesaklegenden

25. april 2020

Højt i Himalaya ligger en øde dal med en flad klippeblok. Om stedet, hvor Wesakfesten holdes få dage før fuldmånen i Tyren.

Året, månen og os

Stjernetegnene og vores krop

8. februar 2020

Kroppen er din have. En tabel over legemsdele, organsystemer, elementer, føde og farver for hvert af de tolv tegn.

Året, månen og os

Den ideelle føde for os

6. februar 2020

Martinus deler føden i A- og B-livsenheder. Om mikrouniverset i kroppen, og hvorfor planteføde vibrerer bedre end animalsk.

Året, månen og os

Vegetarisme

6. februar 2020

Blavatsky mente, at vi optager dyrets egenskaber, når vi spiser kød. Et esoterisk blik på vegetarismens gamle rødder.

Året, månen og os

December

5. februar 2020

Lucia bar lys på hovedet, fordi hænderne var fulde af mad. Om en svensk skik fra 1764 og en melodi hentet i Napoli.

Året, månen og os

Wesakfesten

5. februar 2020

Ved fuldmånen i Tyren mødes Kristus og Buddha som åndelige brødre. Om den vigtigste af de tre store fuldmånefester.

Året, månen og os

De 12 hellige nætter

5. februar 2020

Der er tolv hellige nætter før julenat og tolv efter. Om tallet tolv, om stærke energier — og om at blive helheden lig.

Året, månen og os

De fire adventssøndage

5. februar 2020

Violet er adventens farve — ånd, alvor og bod. Om Herrens komme, den glemte faste og det lyserøde lys tredje søndag.

Året, månen og os

Påske, Persefone og påskehare

4. februar 2020

Ved forårsjævndøgn vender forårsgudinden tilbage til jorden. Om Demeters sorg, Hades' rige og et nyt åndeligt år.

Året, månen og os

Påsken og opstandelse

3. februar 2020

Ikke korsfæstelsen, men opstandelsen er påskens budskab. Om Vædderens stærke kræfter og Biblen som en udviklingshistorie.