Vælg en side

2021 Fiskene - Pisces

Pisces, Fiskenes stjernetegn repræsenterer en følelse af væren, som kan være vanskelig at definere, fordi den på samme tid kan være både flydende og formløs, dybtgående og lunefuld. Den kan være så stor og evig som havet, men også så immateriel og kortvarig som tågen. Den føler dybt for andre, føler en forbindelse med alt levede, men har samtidig behov for personlig plads og privatliv.

Som det tolvte tegn i zodiaken markerer Fiskene slutningen på cyklussen. Den måned, hvor Solen hvert år rejser gennem Fiskenes tegn, repræsenterer en tid for afslutning, hvor det er meningen, at vi skal frigøre os, tilgive, finde afslutning og give slip på det, som har været, for at forberede det nye astrologiske år der begynder ved jævndøgn i marts.

Fiskenes kvaliteter bliver understreget i de kommende uger, da Solen, Venus og Neptun rejser tæt sammen i Fiskenes tegn. Når Solen går i eksakt konjunktion med Neptun forøges vores følelsesmæssige spiritualitet, og vi kan lettere give udtryk for medfølelse og uselviskhed. Ydmyghed og tålmodighed er Fiskenes karaktertræk, og Fisken kan hjælpe og balancere den mentalt stimulerende og potentielt argumenterende Merkur og Eris sekstil, der også er eksakt.

Da Månen den 11. marts går ind i Fiskenes tegn, vil der være fire planeter plus asteroiden Pallas Athene i det tolvte tegn. Dette overskud af planeter i Fiskenes tegn vil yderligere forøge vor følelsesmæssige og psykiske sensitivitet, og det er derfor vigtigt at sikre sig det rum og privatliv, som Fisken har brug for.

Med alle disse indflydelser fra Fiskenes tegn, er vor kapacitet for sympati og vort ønske om at yde service forøget, men der kan også være en tendens til at gå ind i en tilstand af selvopofrelse eller martyrium. Balance og selvbevidsthed er vigtige kvaliteter i denne periode. Det vil især være vigtigt, når Venus er i eksakt konjunktion med Neptun.

Der er mange fordele ved Venus og Neptun konjunktionen, personlige relationer kan blive forbedret, og vi kan uddybe vor intuitive forståelse for andre mennesker og vor mulighed for at have tillid til sjælen. Vor kreativitet og forestillingsevne er også forøget, og det hjælper os til at skabe mystiske og magiske resultater indenfor kunst og kultur. På det rene spirituelle niveau kan denne konjunktion hjælpe os med at vokse i vor relation til vort højere selv eller vor spirituelle guide.

Men når vi navigerer mellem disse energier og er ‘under indflydelse’ af Fiskene og Neptun, er vor dømmekraft ikke hel skarp. Det kan være let at overidealisere dem vi holder af, måske kan vi ikke se dem helt klart. Vi vil måske ignorere ‘røde flag’ i relationer eller overbevise os selv om, at vi skal tilgive ‘bare en gang til’. Faren er, at vi påtager os redningsmandens eller offerets rolle, måske fordi vi kan se vedkommendes sjæl, eller måske fordi vi ved, at de i virkeligheden har et godt hjerte.

Venus repræsenterer pengeproblemer, og vi kan overvurdere værdien af noget og derfor komme til at bruge for mange penge. Hvis det er muligt, at det bedre at vi venter med at forpligte vort hjerte eller vor pengepung, indtil vi er sikre på, at tågen er lettet!

Vi skal være særlige opmærksomme på enhver tendens til, at vi i håbet om at kunne hjælpe andre, på en eller anden måde prøver at overtage andres smerte. Selvom vi mange gange ønsker at få andre til at få det bedre, vil det højeste gode være at beholde den medfølende afstand til dem, medens de føler og bevæger sig i deres egen smerte.

 Hvis vi føler os overvældet, eller får en intuitiv følelse af, at noget ‘ikke er helt rigtigt’, er det sædvanligvis et tegn på, at vi med det bedste motiv gør noget for den anden, som vedkommende selv skulle gøre. Vi gør hverken det bedste for os selv eller for den anden. Det som virkelig er det højeste gode, er det højeste gode for alle. Hvis en aktion udtømmer vor energi, vil det også hæmme den andens vækstpotentiale.