Mange vandrer rundt i frygtens mørke og dybe dale. Er bundet af frygten for at miste det liv, de har, selv om det er fuld af frygt, som må jages væk med nye anskaffelser, nye oplevelser og uafbrudt aktivitet.

Hvor langt skal vi ud ad denne vej, før vi opdager den lange, godt nok svære, men smukke vej ind i os selv? Før vi får modet til at vende os mod den vej og træde ind på den, selv om den byder på forhindringer?

Vi har alle prøvet at overvinde små og store forhindringer og opdaget, at det giver en ydmyg følelse af taknemmelighed, som åbner noget op inden i os, så vi kan se himlen og havet, blomsterne og dyrene og menneskene i et klarere og smukkere lys.

I begyndelsen bruger vi lang tid på at famle os frem i forsøget på ‘at se’, og det er desperationen, når vi tror, at det ikke kan lykkes, der åbner porten til lyset. Men med tiden, når denne erfaring bliver bevidst, kan vi stoppe op, huske og tænke på og tænde det vidunderlige lys, der strømmede ind, da vi åbnede porten.

Vi må ikke bliver skuffede, når porten lukker sig igen, for aftrykket er i os, og ved næste forhindring ved vi, at vi, at vi kan åbne den og overvinde den. Vi ved jo, at porten er der, at vi kan åbne den og lade lyset strømme ind! Tage imod det og bruge det til modigt at se og klare forhindringer, som opløses og forsvinder i det stærkere og stærkere lys, vi skaber, mens vi fyldes af ydmyghed, taknemmelighed og glæde, når vi tør gå den indre vej.

Selv om vi ikke er klar over det, følges vi med mange andre. Nogen kender vi, andre ikke, men vi skaber sammen mere lys, hver gang vi åbner porten og lader lyses strømme ind og overvinder forhindringer i os selv

Det stærkere lys betyder, at vi lettere kan ‘se det’ og åbne vores egne porte, og at vi måske kan låne det til andre, så de også kan se?

Vi er nu i De hellige nætter. I dette døgn er meditationsemnet:

I det kommende år skal mit sande hjem være kærlighedens helligdom. Jeg lover at adlyde kærlighedens lov.