Jomfruen
I Jomfruens tegn siger sjælen: Jeg er moderen og barnet, jeg er Gud, jeg er stoffet.
Jomfruens tegn rummer det hele! Jomfruen er Gaia, Moder Natur og Verdensmoderen. De fleste lande er ’hun’ ligesom templer, kirker og skibe.
Jomfruen er Verdensmoderen, det kvindelige, det modtagelige, men også konstant givende. Moderen bærer barnet i sin livmoder og nærer det, så det kan fødes i en fysisk krop. Hun er den, der føder og nærer kærlighedskimet, som bor i vores hjerter med al sin viden og visdom, så vi mennesker kan føde kærligheden i den fysiske verden.
Verdensmoderen er her altid
Hun forener alle levende skabninger på jorden
Hun er medfølelsens princip.
|
Herkules er symbol på mennesket, som stræber efter at forene sig med sin sjæl. Han begynder sin rejse i Vædderen, fortsætter til Tyren og står i alle tegn over for opgaver, der skal klares, for at han kan blive ét med sin sjæl i Fiskene. På sin vej gennem tegnene begår han igen og igen fejl og må rette op på dem. I Jomfruen slår han amazonedronningen (det feminine i mennesket) ihjel, selv om hun frivilligt rækker ham det, han vil have – det gyldne bælte – der er symbol på enhed og kærlighed. Han hører i sit hoved sin lærers, sjælens, stemme spørge, hvorfor han dræbte den han elsker, det hellige barns moder, den der giver ham alt? På vejen hjem lykkes han med at udligne noget af den karma, han har pådraget sig, da han redder Hesione, en trojansk prinsesse fra et havuhyre. Først da kan han tage hjem og hvile sig, før sin næste opgave i Vægten. |
|
Menneskeheden, og dermed vi, er ved vores begær ved at slå vores Moder Jord ihjel med vores overudnyttelse af og misbrug af de gaver, hun giver os af kærlighed. Vi tager dem med ufølsomhed og magt, og først nu, hvor det er så tydeligt, at vi alle kan se og mærke det i vores liv, hvor meget rovdrift vi har drevet på hende, begynder vi at tænke os om og prøve at gøre skaden god igen, prøver vi at udligne vores karma. De feminine/kvindelige egenskaber er gennem årtusinder blevet undertrykt og ikke anset som lige så vigtige som de maskuline/mandlige i den lange tid patriarkatet (de maskuline egenskaber) har hersket i menneskeheden. Vi kan ikke mere holde os for øjnene, for vi er nået til et punkt, hvor udviklingen på planeten og i mennesker mere end nogensinde har brug for at de energier og kræfter, som Jomfruen og det feminine aspekt repræsenterer: samarbejde, kærlighed, forståelse, empati og medfølelse, beskyttelse, accept og tolerance, healing og skønhed. Vi har brug for, at de kommer meget mere til udtryk i os og dermed verden, så de kan afbalancere de maskuline energier, som har hersket så længe: projekt, vilje og styrke, målrettethed, skelnen, analyse, adskillelse, udstråling og syntese. |
|
De feminine energier skal ikke afløse de maskuline, men de skal betragtes og æres som lige så betydningsfulde og uundværlige. Vi kan ikke skabe en bedre verden uden begge to! Vi er oppe mod stærke kræfter, der ikke ønsker ændringer, men vi kan alle som enkeltmennesker gøre noget for at udvikle både hjertets og hovedets egenskaber i os selv bl.a ved at meditere over: Jeg er moderen og barnet. Jeg er Gud, jeg er stoffet. |