
Nymånen i Skyttens tegn – den 13. deember 2023
Årets sidste nymåne er i Skyttens tegn, og en ny og spændende månecyklus begyndte onsdag, den 13. december, hvor Solen og Månen flugtede hinanden lige over midnat kl. 00.32 ved 20.40 grader i Skytten. Dette aspekt sætter temaet for de næste fire uger med et klimaks af energier omkring fuldmånen den 27. december.
Neptun effekten
Planeten Neptun, opkaldt efter guden for de store oceaner i den romerske mytologi, har en dominerende indflydelse på vores liv. Neptun har netop afsluttet sin retrograde fase og er begyndt at bevæge sig fremad gennem dyrekredsen igen.
Som alle planeter og tegn har Neptun både gunstige og ugunstige egenskaber. I sin rolle som en transpersonlig planet er Neptun med sine høje vibrationer repræsentant for guddommelig kærlighed, og den åbner vores højere hjertechakra, øger medfølelse, sympati og en følsomhed over for andres behov. Vi har måske en stærkere følelse af enhed med alt liv, når Neptuns indflydelse er stærk. Men skyggekvaliteter har en tendens til at dukke op, når positive træk ‘lyser for meget’, for eksempel kan vi misfortolke Neptuns opfordring til os om at legemliggøre ubetinget kærlighed, som om vi totalt skal ofre vores egne behov og påtage os rollen som redningsmand eller martyr. Denne misforståelse kan opstå, hvis vi ikke indser, at betingelsesløs kærlighed også omfatter det at elske sig selv. Eller vi hører måske Neptuns opfordring til ikke-vold og tror, at det betyder, at vi ikke skal sætte grænser, og at vi ikke skal ofre os totalt.
Neptun er også fantasiens, visualiseringens og kreativitetens planet. Under dens øgede indflydelse kan meditationer opleves opløftende eller inspirerende. Det kan være lettere at få adgang til en højere tilstand og til intuitionen. Et ønske om at hæve sig over den hårde fysiske virkelighed kan friste os til at undgå praktiske forpligtelser. Neptun inspirerer os til at nærme os vores eksistens fra det højere selvs eller sjælens perspektiv. Når vi gør det, vil vi se verden fra et mere oplyst stadie. Det giver os mulighed for at forblive til stede i nuet, uden at blive fanget af dramaet.
Nymånen i kvadrat til Neptun
Neptun spiller også en væsentlig rolle i den nye månecyklus på grund af en ‘hård’ kvadrat til nymånen. De store oceaners Gud inviterer os altid til at transcendere, overskride vores menneskelige perspektiv og erkende muligheder og betingelser, som rækker ud over vores erfaringer til at se livet gennem vores sjæls øjne. Dette høje mål er svært at opnå, og Neptuns kvadrat til nymånen indikerer, at vi måske ikke er fortrolige med, hvad det at være “mere åndelig” indebærer. For at navigere i denne lunation med succes og drage fordel af dens gaver, bliver vi bedt om at slippe kvaliteter forbundet med Skyttens skyggesider. Vi skal hæve os over fordømmelse, selvretfærdighed, dogmatisme og alle holdninger og overbevisninger, der fastholder os i en lavere vibration end kærlighed. I deres sted skal vi udvikle tolerance, tilgivelse, ærbødighed, enhed, åndens generøsitet, optimisme og tro. Men det er et udfordrende aspekt fra Neptun, og vi bliver nødt til selv at gøre arbejdet. Hvis vi modarbejder denne proces og vælger at gå ned ad den samme gamle, velkendte vej med fordømmelse og intolerance, vil vi sandsynligvis støde på den mindre behagelige side af Neptun: Desillusion, mangel på klarhed, apati, bedrag, overfølsomhed og frygt.
Overgangs-Neptun
Der er altid spirituel vækst involveret, når vi arbejder med Neptun. Man kan bruge følgende analogi til at illustrere Neptuns transit, ‘det er som at krydse en flod i tåge’. Vi skal overgive os til oplevelsen, for vi kan ikke få tågen til at forsvinde. Vi skal give slip på vores tilknytning til det kendte. Vi skal lære at tro på, at der er en højere plan, selvom vi ikke kan se den i øjeblikket. Vi skal opbygge tillid til at tågen vil lette, og at vi, selv om vi ikke kan se vores fremskridt lige nu, faktisk bevæger os mod kysten gennem tågen. Endelig må vi lade vores intuition guide os og tune ind på den højere vejledning for at se vejen frem.
Alle mærker Neptuns forstærkede effekt lige nu, men den vil være mest udtalt for dem, der har fødselsplaneter mellem 22 og 27 grader i Tvilling, Jomfru, Skytten eller Fiskene. Det
skyldes, at Neptun i øjeblikket er i et udfordrende aspekt (konjunktion, opposition eller kvadrat) til en planet eller et punkt i fødselshoroskopet.

det er en inspirerende artikel.
Kære Janne
Tak for din positive kommentar, og god jul!
Venlig hilsen
Anne
Tak for en dejligt billede på den følelse jeg har: at krydse en flod i tåge. Og tak for påmindelsen om de højere følelser.
OG tak for dine dejlige beskrivelser generelt. Jeg nyder dem
Kære Inge
Tak for din positive kommentar, og god jul!
Venlig hilsen
Anne