
Jupiters energier tydeliggør i denne måned behovet for at vælge mellem det selviske udadvendte Måneliv, eller at søge mod det stille sted indeni, hvorfra vi kan udtrykke vores indre sol – sjælen – den uselviske del af os.
Situationen i verden ændrer sig i et rasende tempo, og vores mulighed for selv at vælge, det vi kalder ‘det gode liv’ bliver mindre. Vores fælles karma har valgt for os.
Betyder det, at tiden er inde til at vende opmærksomheden indad og tænke over, hvor mange fysiske goder vi behøver for at leve et godt liv? Skal livsværdi gøres op i penge, eller er der andre og mere betydningsfulde værdier?


Tiden er inde til ikke mere at lade sig koste rundt i manegen, men i stedet vende sig om og gå vejen ind til det lille sted inden i hver og en af os, hvor der er fred til at mærke og vælge, hvad der i virkeligheden betyder noget for vores livskvalitet.
I denne måned kan vi tænke over:
Jeg vælger vejen mellem de to store kraftlinjer