Nymånen i Skorpionens tegn – den 13. november 2023

Det er nymåne mandag, den 13. november kl. 10.27. Vi er i Skorpionens tegn, og med Pluto, som Skorpionens herskende planet, er vi midt i Plutos epoke. Vi er også nær et smerteligt lokkende indtog i Vandbærerens tegn. Vi ved, at det vil ændre verden, det gør Plutos tegnskifte altid. Men processen er ikke færdig, før Pluto siger endeligt farvel til Stenbukken den 19. november 2024, lidt over et år fra nu, men i virkeligheden er Pluto først helt færdig med Vandbæreren i januar 2044.

Pluto i Vandbæreren

De, der har fulgt Plutos overgang ved, at den allerede har været i Vandbæreren en gang. Det var i kun 39 dage, startende den 23. marts 2023, hvorefter den retrograd vendte tilbage til Stenbukken, hvor den stadig befinder sig. Men den 10. oktober vendte Pluto og gik direkte og satte kursen mod Vandbærerens grænse igen. Den krydser grænsen den 20. januar – for derefter at vende tilbage til Stenbukken den 1. september 2024, før den endegyldigt siger farvel til Vandbæreren 78 dage senere.

Plutos frem og tilbage bevægelse, som opremsningen af datoer viser, sker ikke kun oppe i himlen – den sker også her på jorden. “Som foroven, således også forneden” – frem og tilbage i himlen giver også et ekko her på planeten Jorden.

Der er skrevet meget om Plutos overgang, men her vil fokus være på en enkelt dimension af processen – muligvis den vigtigste af alle!

Plutos mørke side

Pluto “inviterer” os altid til at se den mørke side, hvis vi tør! Hensigten er altid helbredelse og frigørelse – ikke dysterhed, skyld og skam. Det kræver ærlighed og en masse følelsesmæssigt mod.

Stenbukken og Saturn

Man har betragtet ordet “far”, som synonym for en mandlig stamfader, husstandens overhoved, beskytter, forsørger og leder. Stenbukken repræsenterer traditionelt arketypen Faderen. Det gælder også Saturn, Stenbukkens herskende planet.

Kønsroller er langt mere flydende i dag, og for at astrologiens sprog kan være relevant, skal det også være aktuelt. Den snævre maskuline fortolkning af Stenbukkens arketype er ikke evig og uforanderlig, men det er et faktum, at vi har levet med den patriarkalske fortolkning af Stenbukken i meget, meget lang tid. Men vi må ikke glemme, at der også under patriarkatet har været masser af kærlighed, venlighed og anstændighed. Ikke alle fædre var tyranner, og ikke alle de “kvinder og børn”, som så op til dem for at få vejledning og beskyttelse, var svage eller nedtrykte. Livet har aldrig været så enkelt!

Men med Pluto, er det den mørke side af tingene, der kommer op til overfladen. Plutos job minder meget om Freuds definition af psykoanalyse, der handler om at “gøre det ubevidste sind bevidst”. Tingene bliver aldrig drevet ned i det ubevidste, fordi de er rare eller behagelige. Det er grunden til, at et af de underliggende mareridt, vi har set dukke op, siden Pluto trådte ind i Stenbukken tilbage i 2008, har været genkomsten af den ‘mørke far’. Dette udtryk, der refererer til det negative ansigt af denne forældrearketype, der involverer krænkende autoritet og et ubarmhjertigt ønske om at have kontrol og magt over andre.

Er der et symbol for tyranner, uanset om de styrer nationer eller dominerer familier?

Svaret er selvfølgelig Pluto i Stenbukken – eller Pluto sammen med Saturn. Er alle født med en af disse konfigurationer en tyran? De kan meget vel have kimen til dominans i sig, men de har også kimen til den visdom, der gennemskuer disse fristelser og er i stand til at luge ud i dem og derfor være en “god far” – eller en god mor, for den sags skyld!

Intet i astrologien har nogensinde en rent negativ betydning. Det handler altid om en mulig vej frem!

 De mørke fædre

Alligevel har noget været ved at bryde frem siden 2008. Overalt på Jorden har vi set på fremkomsten af ‘de mørke fædre’. Det er ikke indviklet eller esoterisk! Vi har set det i overskrifterne og i nyhederne. Vi kender også deres navne – Putin, Trump, Kim Jong-Un,  Netanyahu, for at nævne et par eksempler. Det kan være sværere at se, når vi kommer tættere på os selv, men måske er en af disse mørke fædre din chef? Måske er en faktisk din far eller mor eller din svigerfar eller svigermor? De er ikke alle i overskrifterne, og de er ikke altid mænd!

Lad os gå lidt dybere

Her er et blik på Plutos højere eller dybere indflydelse, der ofte tager os gennem noget, der ligner helvede. Spørg dem, der har været i dybtgående psykoterapi. Spørg enhver, der har undskyldt sig med tårer i øjnene over for et andet menneske. Pluto arbejder dybt og gennemgribende, og det kræver følelsesmæssigt mod, som er ensbetydende med at møde stærke, endda virkelig giftige følelser uden fornægtelse eller efterrationalisering. Det kræver også ydmyghed!

For virkelig at forstå, hvad der dukker op nu, er vi nødt til at bruge nogle stærke billeder. Vi kan forestille os den absolutte terror og desperation hos et seksårigt barn, der er blevet forældreløs i et luftangreb i en ukrainsk by eller i Gaza striben. Børn har brug for deres forældre! De føler instinktivt, at deres overlevelse afhænger af dem. Børn har en overvældende trang til at søge tilflugt hos mor og far, de føler simpelthen, at der ikke er andre muligheder. Selv voldsramte børn har ofte en stor kærlighed til deres forældre. Vores frygt for at være “faderløse” sletter fornuft og også rationelle planer for overlevelse. Når denne frygt for, at der ikke er nogen til at “tage sig af mig” dukker op og bliver kollektiv, står menneskeheden i en alvorlig situation. Flere mørke fædre dukker op samtidig, og det, der gør dem farlige er, at folk tror, at ‘de kan redde dem’. Når folk føler, at de mangler beskyttelse, sikkerhed og vejledning, kan de se bort fra de mest alvorlige krænkelser og svigt hos disse ‘fædre’. De vil tro på hvad som helst!

Disse mennesker er ikke dumme, men de er grebet af den mest oprindelige frygt, man kan forestille sig. Tænk bare på det forældreløse barn, der søger efter mor og far i murbrokkerne. Det her handler ikke om tanke eller fornuft.

Healing

Man skal aldrig glemme, at alle Pluto-begivenheder i sidste ende handler om healing. Denne gamle, giftige mørke-fader arketype var moden til at dukke op i 2008. Det betød, at menneskeheden var klar til at se den i øjnene og potentielt helbrede den.

En ‘makro’ astrologisk begivenhed som denne, påvirker hele verden. Vi kan se meget mere end før, De laveste udtryk vil manifestere sig, men også de højeste. Og det giver muligheder!

Problemet er, at overskrifterne ofte fokuserer på de laveste udtryk, så lad os passe på ikke at blive hypnotiseret til fortvivlelse af den endeløse nyhedsstrøm. Nyhederne har slet ikke fokus på de personlige eller gruppemæssige åndelige gennembrud, der sker.  Alle individer, der har følt deres “desperate indre barn” vokse, opnår og begynder at stå på egne ben.

Efter 2008 er nogle blevet modige og har forladt giftige/negative forhold og taget risikoen for at leve livet ‘på egen hånd’. Nogle forlod “sikre” jobs, der åd sjælen op, i troen på, at de ville finde ud af en måde at klare sig på. Det er den slags sejrrige sjæle, som vil føre menneskeheden ind i den frihed, Pluto lover i Vandbæreren – og måske ind i selve Vandbærerens tidsalder.

I mellemtiden nærmer vi os slutningen på en tid i verdens historie, hvor de evige love for synkronicitet har krævet “De mørke fædres tilstedeværelse”. Hvis vi er trætte af dem, er der flere milliarder mennesker, der begynder at føle det på samme måde. Det er blevet tid til ‘at vende siden’ i historien!

Den 10. oktober gik Pluto direkte i Stenbukken, og det markerede en vending. Det er dog ikke slut endnu, Pluto er ikke solidt og endeligt ude af Stenbukken før den 10. november 2024, lidt over et år fra nu. Men intet kan stoppe den!