Medfølelse i en krisetid – ikke medlidenhed

Det er ikke for at være negativ i denne for alle så forfærdelige krise, hvor Corona virus adskiller os fra hinanden.

Men vi opdager i denne tid på den hårde måde, at vi er sociale væsner, der har brug for at være sammen.

Vi kan ikke mødes på en cafe til en caffe latte.

Unge forældre holder op med at mødes med deres spædbørn, ældre og syge får ikke besøg, vi skal alle holde os for os selv. Og vi ved ikke hvor lang tid, denne krise varer.

Forældre og børn ’tvinges’ til at være sammen døgnet rundt, og vi tvinges alle til at bruge de moderne kommunikationsmidler.

Det skræmmende er, at denne krise er global. At den så tydeligt viser, at det er hele menneskehedens krise. En lille virus har stoppet den verden, vi kender, og hvad den fører til, ved ingen.

Lidelse som lærer?

Alle spirituelle lærere har gennem tiden forsøgt at få os til at forstå, at kun lidelse kan få os til at ændre adfærd. Det tænker vi ikke på i hverdagen, og dog!

Hvis vi spoler tilbage i vores liv, kan vi se, at det var sygdommen, skilsmissen, tabet af en elsket person, fyringen fra jobbet, der fik eller tvang os til at ændre vores liv. Det er lidelse, der får os til at passe bedre på vores helbred og til at skifte værdierne i vores liv ud.

Buddha Sakyamuni sagde det så klart for ca. 2500 år siden: Alt er lidelse, og at alt hvad vi gør, gør vi for at finde lykken. Det ligger så dybt i os.

Han udtalte de fire sandheder om livet i menneskenes verden, og gav os metoden til at udvikle medfølelse og derved opnå og opleve lykke.

De fire sandheder er

1. at vi lider så længe, vi bliver ved med at leve, som vi altid har gjort og gøre alt som vi plejer.
2. vi vil have de ting og oplevelser, vi tror kan gøre os lykkelige. Vi længes så meget efter fred og søger den på den måde. Men så længe vi søger indre fred og lykke på samme måde, som vi altid har gjort, finder vi hverken freden eller lykken.
3. vi må holde op med at søge på den gamle måde og indse, at vi ikke finder lykken på den måde.
4. vi må gå ind på den ædle ottefoldige vej for selv at se, om den er vejen til lykken. Vi kan kun finde ud af det ved at prøve.

Metoderne på denne vej er

1. at acceptere og indse at det er sandt, hvad Buddha sagde,
2. dernæst skal vi se, om vores motiv er styret af vores samvittighed.
3. Vi skal tale ud fra, hvad samvittigheden hvisker, eller sommetider råber, til os,
4. vi skal ikke kun tale, men leve efter det, den siger.
5. På den måder gør vi ikke noget kun for os selv,
6. men stræber efter at alt, hvad vi siger og gør, er til gavn for flere.
7. Og som det nok sværeste skal vi indse, at vi mennesker som alt andet i naturen er forgængelige,
8. og at vi oplever et øjebliks lykke, når vi gør noget for og med andre, når ’jeg’ ikke længere dominerer, og vi tænker og lever som ’vi’.

For de fleste af os, er det ikke noget, vi kan praktisere fuldt ud, men hvis vi lever efter disse få enkle regler vil vi blive mere medfølende og dermed lykkeligere.

Der er så meget brug for medfølelse i denne tid. Der er forskel på medfølelse og medlidenhed. Vi skal ’føle med’ dem, der har det svært og ikke ’lide med’ dem. Vi må prøve så nøgternt som muligt at se, hvad vi kan gøre for hinanden. Det nytter ikke at ’lide med’ hinanden. Medlidenhed giver ikke styrke til hverken den, der lider, eller den der lider med. Vi skal føle med, for medfølelse udspringer fra hjertet og giver styrke til både en selv og den vi føler med.